*

Int. fodbold

Ingen plads til Danmark blandt de bedste i ny turnering

Det danske fodboldlandshold må kæmpe med lande som Sverige og Tyrkiet om en EM-billet i den nye landsholdsturnering Nations League, da holdet begynder i 2. division.

Christian Eriksen har nu lavet 12 mål i sine seneste 13 landskampe, og har været en af Danmarks vigtigste spiller i den sidste del af VM-kvalifikationen. Men en stærk afslutning på VM-kvalifikationen har ikke været nok til at sende Danmark ind i det fineste selskab i ny landsholdsturnering. Foto: Gregers Tycho

Danmark kommer til at møde Europas næstbedste hold, når landsholdet i september 2018 for første gang løber på banen i den nye landsholdsturnering Nations League, som skal erstatte ubetydelige venskabskampe.

Den næstbedste række, den såkaldte League 2, kommer til at bestå af lande, der er placeret fra nummer 13-24 på Det [][]

Nations League i overskrifter

Der er 55 nationer, som bliver fordelt i fire puljer efter deres placering på Uefa's koefficientrangliste, som ikke er den samme som verdensranglisten.

De bedst placeret hold ender sammen og de lavest placeret hold ender sammen.

Der spilles op- og nedrykningsspil i turneringen.

I hver af de fire puljer spilles der om en plads ved EM.

Lodtrækningen til puljerne finder sted den 24. januar 2018.

Europæiske Fodboldforbund Uefa’s koefficientrangliste, som ikke må forveksles med Det Internationale Fodboldforbund Fifa’s verdensrangliste.

Og det er netop forskellen på de to ranglister, der gør, at Åge Hareides trup ikke er at finde i Nations Leagues fornemmeste selskab.

Hareide om dansk seedning: Det gør vejen til VM nemmere

For trods en god afslutning på den nyligt overståede VM-kvalifikation ligger Danmark placeret som nummer 22 på den europæiske rangliste, da den er baseret på de tre seneste VM- og EM-kvalifikationsturneringer samt slutrunderne i Brasilien i 2014 og i Frankrig i 2016. To slutrunder som det danske landshold kiksede kvalifikationen til.

Havde den verdensrangliste, som offentliggøres samtidig med seedningerne og lodtrækningen til VM-playoffkampene i næste uge, dannet grundlag for fordelingen af grupperne i den nye turnering, vil Danmarks 12. plads i europæisk regi være lige akkurat nok til at ende i den europæiske topgruppe – League A, hvor lande som Tyskland, Frankrig og Spanien spiller.

I League 2 får Danmark kampe mod nationer som Rusland, Wales, Tyrkiet og Sverige.

Men den nye konstruktion betyder også, at Europas lavest rangerende hold som Luxembourg, San Marino og Færøerne får en større mulighed for at komme med til EM, da et hold fra alle fire grupper kvalificerer sig til slutrunden.

Nations League-grupperne

League A

(4 grupper á 3 hold)

Tyskland, Portugal, Belgien, Spanien, Frankrig, England, Schweiz, Italien, Polen, Island, Kroatien, Holland.

League B

(4 grupper á 3 hold)

Østrig, Wales, Rusland, Slovakiet, Sverige, Ukraine, Irland, Bosnien og Hercegovina, Nordirland, Danmark, Tjekkiet, Tyrkiet.

League C

( 1gruppe á 3 hold og 3 grupper á fire hold)

Ungarn, Rumænien, Skotland, Slovenien, Grækenland, Serbien, Albanien, Norge, Montenegro, Israel, Bulgarien, Finland, Cypern, Estland, Litauen.

League D

(4 grupper á fire hold)

Aserbajdsjan, Makedonien, Hviderusland, Georgien, Armenien, Letland, Færøerne, Luxembourg, Kasakhstan, Moldova, Liechtenstein, Malta, Andorra, Kosovo, San Marino, Gibraltar.

Færøernes danske landstræner Lars Olsen kalder Nations League for »et interessant initiativ«, fordi der nu er noget på spil i kampene.

Muligt playoffmøde med Danmark deler de svenske spillere

»Det har øget vores og andre små nationers mulighed for at komme til EM. Det i sig selv er en motivationsfaktor,« mener han.

Men ifølge Lars Olsen gør den øgede mulighed for EM-deltagelse ikke den nye turnering mere interessant for hans hold end den oprindelige kvalifikation.

Ekspert om VM-seedning: Danmark er favorit mod tre hold - det fjerde skal vi helst undgå

»Som en lille nation langt oppe i Atlanterhavet er det utroligt lærerigt for os at møde de store hold. Det giver altid noget at få lov at måle sig mod de bedste,« siger den tidligere landsholdsspiller for Danmark.

Han mener også, at Nations League ikke kun er en fordel for de små lande, men for alle – også Danmark.

»Strukturen betyder, at Danmark også slipper uden om de store lande, og derved kan have lettere ved at komme med til en slutrunde. Alle lande – store som små –får en ekstra mulighed for at kvalificere sig,« siger Lars Olsen.

Turneringen er nemlig skruet sådan sammen, at de fire bedste lande i League A spiller en finaleturnering om den samlede sejr, mens de fire dårligste hold rykker ned i League B.

Christian Eriksen frygter ingen i kommende playoff-kampe

I League B og C rykker de fire bedste op i gruppen ovenover, mens de fire dårligste rykker ned i gruppen under. I den sidste Gruppe, League D, rykker de fire bedste nationer også op, men der er ingen nedrykning.

Udover op- og nedrykningspillet er der som bonus i hver gruppe en EM-billet at spille om. Det bliver de fire bedst-placerede hold, som ikke formår at kvalificere sig til slutrunden i 2020, der spiller playoffkampe om gruppens EM-plads.

Det er altså kun fire ud af 24-deltagernationer, der kan kvalificere sig gennem Nations League. De resterende 20 pladser fordeles på normal vis via en kvalifikationsturnering, hvor bedste ettere og toere fra 10 grupper går videre.

Det er dog særligt for EM-slutrunden i 2020, at alle nationer skal kvalificere sig, fordi der ingen værtsnation er, da dette EM spilles i en stribe europæiske byer heriblandt København.

Lodtrækningen til Nations League-grupperne finder sted den 24. januar 2018.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Stillingen - Superligaen
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
12
31-20
26
2
12
28-17
25
3
12
25-11
24
4
12
17-12
20
5
12
18-16
19
6
12
21-15
18
7
OB
12
12-10
17
8
AaB
12
12-15
15
9
12
18-24
15
10
AGF
12
14-18
14
11
12
19-21
11
12
12
13-24
10
13
12
10-26
9
14
12
9-18
7
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
7
20-4
19
2
6
18-7
16
3
7
16-10
16
4
6
12-6
13
5
6
13-7
12
6
6
11-5
12
7
AaB
6
8-7
11
8
OB
7
7-6
11
9
5
10-8
10
10
5
9-8
9
11
AGF
7
6-11
7
12
6
8-7
6
13
5
5-12
6
14
5
1-5
3
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
5
15-10
10
2
6
10-10
9
3
6
6-7
8
4
AGF
5
8-7
7
5
OB
5
5-4
6
6
6
8-8
6
7
6
6-10
6
8
5
5-7
5
9
6
11-14
5
10
7
8-16
5
11
AaB
6
4-8
4
12
7
8-13
4
13
7
5-14
3
14
7
4-16
1
Fodbold genveje
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her