*

Int. fodbold

Pione Sisto tilbage med et brag og en sensation

FC Midtjylland slog sensationelt Manchester United, der dog fik et vigtigt udebanemål.

FC Midtjylland vandt efter en fantastisk præstation mod Manchester United. Foto: Gregers Tycho

Tvivlede vi en overgang på Pione Sisto?

At den 21-årige FC Midtjylland-spiller var færdig efter at have spillet så fremragende, at fodboldagenters mobiltelefoner brændte sammen verden over?

Den tvivl kan vi godt pakke sammen efter 2-1-sejren over Manchester United, for Sisto var banens bedste spiller – også når man sammenligner med stjernerne fra England.

Han udfordrede, brugte hele banen som legeplads og må atter være på alle storklubbers blok.

På den kan man nok også finde Paul Onuachu. Han kom på banen i det 60. minut og var en fantastisk trussel fra første minut.

Jess Thorup: Vi skal stadig score på Old Trafford

Og når man har trukket to spillere frem fra FCM, så må man ikke glemme, at hele holdet spillede en fantastisk, uimponeret kamp.

Kampen

FCM-Man. United 2-1 (1-1)

Mål: 0-1 Memphis Depay (37.), 1-1 Pione Sisto (44.), 2-1 Paul Onuachu (77.)

FCM: 10

Manchester United: 02

Kampens spillere:

Pione Sisto, FCM, 10

Sergio Romero, Manchester United, 7

Dommer: Artur Soares Dias, Portugal, 7

Tilskuere: 9.989

Før kampen var spørgsmålet, hvordan Manchester United ville spille. Efter nytår har englænderne spillet glimrende kampe som – ja, Manchester United – for derefter at have spillet som om, at Louis van Gaal personligt havde lænket en kanonkugle rundt om anklen på dem. Det var ikke entydigt den sidste udgave, vi så i Herning, men det var tæt på.

Til gengæld har man ofte set danske hold, der spiller som om, de lige er blevet placeret på en fodboldbane i den første kamp efter vinterpausen.

FCM-matchvinderens drøm gik i opfyldelse mod United

Sådan var det heldigvis ikke med FC Midtjylland, der har været en tur i Dubai for at forberede sig.

FCM lagde dejligt frisk ud, hvor Pione Sisto lignede den spiller, der var med til at placere mesterskabet i Herning for et lille år siden.

Første chance kom dog til Manchester United. Bolden blev spillet bagom FCM-forsvaret, og her dukkede Memphis op, men Kian Hansen kom stormende tilbage og tacklede i skudøjeblikket.

FCM havde nok luret, at Manchester United igennem denne sæson har haft problemer ved dødbolde. Midtjyderne tog sig rigtig god tid ved dødbolde, og indlæggene blev slået med stor præcision.

Et af disse kom efter hjørne. Kian Hansen var helt fri og kom godt op, men Sergio Romero – der afløste David de Gea i målet kort før kickoff – reddede glimrende.

FCM-back om sejr over United: Helt sindssyg fornemmelse

Herefter gik tempoet en anelse af kampen. FC Midtjylland stillede sig tilbage og ventede på omstillingerne, men Manchester United ikke fik meget ud af boldovertaget. Når englænderne kom tæt på, fik FCM ryddet fornuftigt op med mange folk i feltet. Sådan må det være, når et dansk hold møder en af verdens bedste klubber.

Efter en af disse mandskabsophobninger i FC Midtjylland-forsvaret blev bolden clearet, og så troede alle FCM-fans, at vi skulle have en debutant-scoring. Vaclav Kadlec havde fem meters forspring i frit løb, men hans skud blev blokeret af Sergio Romero.

Og bedst som man sad og godtede sig over, at FCM så ud til at have tag i englænderne, kom Manchester Uniteds føringsmål. Jesse Lingard spillede Memphis fri midt for mål, og man kan undre sig over, at et FCM-forsvar, der indtil da havde stået utroligt solidt, pludselig lod hollænderen stå så fri, at han kunne fumle med bolden og stadig skrabe den ind bag Mikkel Andersen. Han kunne endda have brygget en kop kaffe og budt rundt, så megen tid havde han.

Var det så det?

Nixen, for så kom det dejlige Pione Sisto-mål. Han fik bolden midt på banen, styrtede ned mod United-forsvaret, lavede en stopfinte og drejede mod højre, hvor han udplacerede Sergio Romero i målet.

I anden halvleg var det stort set samme billede. United havde bolden og spillede sig også til fornuftige chancer i begyndelsen, hvor Juan Mata burde have headet englænderne i front, mens Jesse Lingard tyrede på overliggeren fra kort afstand.

Uniteds anfører skoser holdet efter blamagen i Herning

Så kom Paul Onuachu på banen, og han skulle kun brug et par minutter, før englænderne fandt ud af, at han kan lugte til toppen af Rundetårn – på flade fødder. Hans hovedstød midt i anden halvleg var gået i mål, hvis ikke Romero – Uniteds bedste – fik fingerspidserne på den, men i det 77. minut fik han lov til at dreje rundt om sig selv uden for Uniteds forsvar, og så huggede han den dejligt tørt ind langs jorden.

En jord, der for alvor må brænde under fyringstruede Louis van Gaal, som må tage til takke med et vigtigt udebanemål.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Stillingen - Superligaen
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
33
62-28
71
2
33
56-36
62
3
33
57-33
59
4
33
43-37
54
5
AaB
33
56-44
50
6
33
45-43
47
7
OB
33
50-52
46
8
33
34-42
40
9
33
35-51
38
10
AGF
33
47-49
37
11
33
38-64
30
12
33
26-70
18
= Nedrykning
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
17
43-14
45
2
17
32-13
36
3
16
34-18
32
4
17
14-13
28
5
AaB
17
34-18
27
6
AGF
16
25-17
26
7
17
24-19
26
8
OB
16
29-23
24
9
17
22-24
24
10
16
14-19
20
11
16
20-31
17
12
16
15-34
10
= Nedrykning
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
17
22-18
30
2
16
29-24
26
3
16
19-14
26
4
16
25-20
23
5
AaB
16
22-26
23
6
OB
17
21-29
22
7
16
21-24
21
8
17
20-23
20
9
16
13-27
14
10
17
18-33
13
11
AGF
17
22-32
11
12
17
11-36
8
= Nedrykning
Fodbold genveje
TV
Annonce
Northside mangler frivillige
Jagten på frivillige er sværere i år, oplyser Northside, der mangler 400 frivillige til service- og sikkerhedsopgaver. Festivalen har fortsat partout- og søndagsbilletter til salg. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her