*

Int. fodbold

Svenske medier jubler over historisk sejr over Italien

"Historisk triumf" og "klassiker" er nogle af prædikaterne, som Sveriges sejr over Italien høster i medierne.

Foto: Frank Augstein/AP

Sveriges fodboldlandshold kom fredag et skridt nærmere VM i Rusland næste sommer, da holdet på hjemmebane vandt 1-0 over Italien i den første af to playoffkampe.

Fodboldstormagten Italien var på forhånd udpeget som klar favorit til at vinde samlet, så jublen over sejren i det første opgør er ikke overraskende stor blandt svenske medier.

Expressens Noa Bachner kalder sejren for en "historisk triumf", mens Sydsvenskans Max Wiman ikke tøver med at udråbe kampen som en "klassiker".

Sverige tog første stik før returdrama i Italien

- Jeg tror, at jeg fælder en tåre, skriver Göteborgs-Postens Matthias Balkander, og i Aftonbladet roser Johanna Frändén det svenske hold for at have taget hovedrollen i et "velorganiseret intermezzo".

Hun kalder den svenske triumf for den mest vellykkede 1-0-sejr, man kan kræve af Sverige.

- Det var utroligt tilfredsstillende, skriver hun i sin hyldest.

Italien har ikke misset en VM-slutrunde siden 1958, og flere medier tør da heller ikke at afskrive nationen, der har vundet VM fire gange i historien.

- Jeg siger ikke, at de vil gøre det, men Sverige har gjort vejen til VM noget sværere, bemærker Matthias Balkander i Göteborgs-Posten.

Returkampen spilles i Milano mandag aften, og Anders Lindblad fra Svenska Dagbladet mener, at Sverige har fået et glimrende udgangspunkt i jagten på VM-billetten.

Toivonen efter blodig VM-kamp: Velkommen til Sverige

- Der er et enormt pres på Italien, og det svenske forsvar er stærkt med anfører Andreas Granqvist som generalen, lyder det i Svenska Dagbladet.

Sverige scorede sejrsmålet efter en time, da Jakob Johanssons skud blev rettet af og gjorde målmandsveteranen Gianluigi Buffon chanceløs i Italiens mål.

/ritzau/TT
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Fodbold genveje
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her