*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 21. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten

Fodbold - i samarbejde med

Tipsbladet.dk
Euro 2012 29.05.2012 kl. 07:57
Theofanis Gekas efter et mål mod Kroatien. Foto: AP

Mystisk græker skal skaffe EM-succes

Af STAVROS DRAKOULARAKOS, Sport24.gr

Grækenlands største angrebsstjerne er forfulgt af et stort ego og har haft en urolig karriere.

Forestil dig dette: På et stadion i Bochum i Tyskland står et hold bestående af kvindelige fodboldspillere fra Grækenland og varmer op under kyndig vejledning af en professional fodboldspiller. Opvarmningen består af en traditionel græsk dans.

Pigerne i Hellas Bochum har svært ved at tro deres øjne, for deres fodboldtræner er ingen ringere end Theofanis Gekas, der blev topscorer i den tyske Bundesliga i sæsonen 2006/2007. Historien her illustrerer på bedste vis, at du aldrig ved, hvor du har Gekas.

Mystisk men vigtig

Hele hans fodboldkarriere har været præget af skift. Han har indtil videre spillet for ni forskellige klubber, men de fem af dem har han været udlånt til. Han er lidt af et mysterium, men han er en vigtig spiller, hvis Grækenland skal gøre sig forhåbning om at nå langt ved EM i Polen og Ukraine.

Gekas er født i Larissa den 23. maj 1980, og som helt ung var han faktisk en talentfuld bryder i græsk-romersk stil. Han valgte dog at satse på fodbold, og det skulle vise sig at være et klogt valg. Han begyndte sin karriere i den lokale fodboldklub, Toxotis og skilte sig hurtigt ud pga. sin hurtighed, adræthed og de mange mål.

Kometkarriere

Han blev i klubben i tre år, hvor han sammenlagt scorede mere end 20 mål. Efter Toxotis’ nedrykning til 3. division flyttede han til Larissa. Her blev han 2. divisionens topscorer med 14 mål i 26 kampe i sin første sæson for klubben, og det banede vejen til den græske superliga. Det skræmte ham ikke. Han fortsatte med at gøre det, som han gør bedst: at score mål. Midtvejs i sæsonen 2004/2005 besluttede Panathinaikos, at de havde set nok og skrev kontrakt med ham.

I sin første sæson blandt de allerbedste fortsatte han med at score mål, og han blev ligaens topscorer. Ikke dårligt. Efter endnu en sæson begyndte der at gå rygter om, at Panathinaikos ville lave en bytteaftale mellem Dimitris Salpiggidis fra PAOK og Gekas. Gekas blev rasende og lækkede nyheden til medierne. Han havde allerede besluttet sig for at forlade Panathinaikos, uanset hvad der skete med PAOK-kontrakten.

Det var sådan, hans nomadekarriere begyndte. Han blev udlånt til Bochum, og det var også her, at hans karriere virkelig tog fart. På beundringsværdig vis blev han topscorer foran spillere som Miroslav Klose og Roy Makaay, og det til trods for at Gekas spillede for en nedrykningstruet klub. ”Han har været vores redningsplanke i denne sæson,” udtalte Bochums træner Marcel Koller.

Krisen i England

Derefter blev han solgt til Bayer Leverkusen for 20 mio. kr., men blev der som sædvanligt ikke længe. Han scorede 11 mål i løbet af den første sæson, men et halvt år senere var han allerede på vej til Portsmouth, som han var blevet udlånt til. Det var Tony Adams der bragte Gekas til klubben.

Men den tidligere forsvarsspiller for Arsenal, blev fyret ret kort tid efter og erstattet af Paul Hart, som ikke havde øje for Gekas’ evner. Den græske angriber kan muligvis virke en smule dvask til tider, men der er ingen tvivl om, at han har et utroligt instinkt for at score mål.

Det endte med, at Gekas sammenlagt spillede et minut for "Pompey", som Portsmouth kaldes. Det minut fik han i en kamp mod West Bromwich, hvor han blev skiftet ind i stedet for Jermaine Pennant.

Vred græker

Det gjorde selvfølgelig Gekas vred.

”Jeg fortjener ikke at blive behandlet sådan her. Jeg mener, at mit cv taler for sig selv. Jeg forlod ikke Leverkusen, der var på vej til at blive tyske mestre, for at komme her og sidde på udskiftningsbænken for en klub, der kun kæmper for sin overlevelse."

Harts svar var lige så bidende, som det var provokerende: ”Jeg kan fint forstå hans frustration, men på den anden side findes der jo masser af mennesker, som er frustrerede over deres liv.”

Endnu en sæson – endnu et udlån. Denne gang endte han i Hertha Berlin, hvor han i debutkampen mod mestrene fra Wolfsburg scorede hattrick, og var med til at vinde kampen 5-1. Men til trods for at han scorede 6 mål i 17 kampe, måtte Hertha rykke ned.

Hos Eintracht Frankfurt scorede han endnu flere mål (23 mål på 48 kampe fordelt på to sæsoner), men hen imod slutningen af sæsonen 2011-2012 var den fremherskende stemning, at Gekas’ tid i Tyskland snart var forbi. Selvom han havde spillet en god sæson, så havde han spillet for en nedrykningsklub. Det betød, at der ikke var nogen af de store klubber, som viste interesse i ham.

Lærte aldrig sproget

Han forlod herefter Eintracht Frankfurt, der blev Gekas’ sidste klub i Tyskland.

Til trods for sine næsten seks år i Tyskland, lærte han aldrig at tale sproget. Det var der mange, som stillede sig uforstående overfor i Eintracht.

”Hvordan er det muligt for en person at bo i Tyskland i over fem år, og ikke være interesseret i at lære sproget?” har Egon Loy på et tidspunkt udtalt.

Loy var i mange år målmand for Eintracht, og er for mange en legende der. Som svar på kritikken sagde Gekas: ”Jeg bliver betalt for at score mål – ikke for at tale.”

I januar 2012 kom han til den tyrkiske storklub Samsunspor som den første græker, der nogensinde har spillet i den tyrkiske superliga. Igen kom han godt fra start. Han gjorde det godt i kampen mod Orduspor, og i kampen mod Fenerbahce scorede han endnu en gang hattrick.

”Min tid i Tyrkiet hos Samsunspor har uden tvivl været højdepunktet i min karriere,” har han sagt. Men om han stadig vil være at finde i Samsunspor efter sommerens slutrunde – det ved ingen, og sikkert heller ikke Gekas.

Grækenland har kun sport

Mål har han scoret masser af for såvel Grækenland som for alle de klubber, han har spillet for. Til tider har han ikke været til at stoppe, og han blev topscorer for Grækenland i EM-kvalifikationskampene i 2008 med fem mål. I kvalifikationskampene til VM i 2010 blev han topscorer blandt de europæiske hold.

Den 9. september meddelte Gekas, at han stoppede på det græske landshold. Hans begrundelse var ”særlige omstændigheder på holdet.”

Der blev spekuleret i, om Gekas havde landsholdskammeraten Konstantinos Katsouranis i tankerne. Tilsyneladende mente Gekas, at Katsourani havde for stor en indflydelse på holdet og for meget at skulle have sagt i beslutningsprocessen. Han undskyldte et år senere, men for Grækenlands tilhængerne føltes det mest som om, at Gekas bare prøvede at komme i søgelyset igen, efter at forholdet til Eintracht Frankfurt var kølet af.

Grækenland har været meget igennem i de seneste par år, og der er ingen tvivl om, at selv den mindste succes ved EM i 2012 vil være af stor betydning for landets befolkning. Gekas selv har udtalt: ”Jeg tror, at sport er det eneste, som Grækenland har tilbage lige nu.” Derfor har grækerne også brug for Gekas.

Artiklen er skrevet af sportsskribent ved Sport24.gr, Stavros Drakoularakos. Følg ham under sommerens EM på Twitter.

Denne artikel er bragt i samarbejde med et europæisk netværk af sportsmedier.

Netværket er opstået på initiativ af det velanset britiske medie The Guardian og består et medie fra hvert af de deltagende lande i Euro2012.

LÆS OGSÅ: JP i stort europæisk samarbejde

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
forsiden lige nu

S indfører interne dummebøder

Socialdemokraternes interne kamp om mandaterne bliver så hård, at der er indført økonomisk bødestraf for at føre valgkamp i andres kredse.

19 direktører og forvaltningschefer i Aarhus Kommune tjener over 1 mio.

Direktører og forvaltningschefer i Aarhus Kommune har årslønninger i millionklassen. De lønninger sættes nu til debat.

USA

New York: To betjente skudt gennem rude til politibil

En mand dræbte ifølge vidner uprovokeret de to betjente, der sad i deres patruljevogn i bydelen Brooklyn.

Avis: Islamisk Stat dræber egne udenlandske krigere

Den ekstremistiske IS-bevægelse dræber sine udenlandske krigere, hvis de prøver at desertere, siger kilde.

Flygtet fange er måske bevæbnet

En fange overfaldt personalet og stjal nøglerne til en ansats bil, som han flygtede i.

Kineser åbnede nødudgang på fly for at ”få frisk luft”

Kinesisk førstegangsflyvende lykkedes med at åbne en dør i kabinen.
Annonce
Annonce
Stillingen - EM, Gruppe B
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Tyskland
3
5-2
9
2
Portugal
3
5-4
6
3
Danmark
3
4-5
3
4
Holland
3
2-5
0
Stillingen - EM, Gruppe C
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Spanien
3
6-1
7
2
Italien
3
4-2
5
3
Kroatien
3
4-3
4
4
Irland
3
1-9
0
Stillingen - EM, Gruppe D
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
England
3
5-3
7
2
Frankrig
3
3-3
4
3
Ukraine
3
2-4
3
4
Sverige
3
5-5
3
Stillingen - EM, Gruppe A
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Tjekkiet
3
4-5
6
2
Grækenland
3
3-3
4
3
Rusland
3
5-3
4
4
Polen
3
2-3
2
Kvartfinaler
- Kamp 25

- Kamp 26

- Kamp 27

- Kamp 28

Semifinaler
- Kamp 29

- Kamp 30

Finale
- Kamp 31


Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
SPORTSREDAKTIONEN PÅ TWITTER

De seneste nyheder og diskussioner fra Jyllands-Postens sportsredaktion på Twitter

Flere tweets
Annonce
Annonce