München koger før finalen
Læs stemningsrapport fra JP's udsendte medarbejder. CL-finale første gang nogensinde på hjemmebane.
Sportsjournalist Troels Henriksen, der er Jyllands-Postens udsendte medarbejder til Champions League-finalen, har netop ringet hjem med en stemningsrapport fra München.
Troels Henriksen går på gaden i centrum af München. Byen er klædt i blåt og rødt, men mest rødt.
For når Bayern München og Chelsea i aften tørner sammen i årets Champions League-finale, er det første gang nogensinde, at finalen spilles på den ene finaledeltagers hjemmebane.
”Man kan slet ikke undgå at blive i godt humør af at være her,” siger Troels Henriksen, som står inde i centrum af München, hvor der er fodboldfans over alt.
God stemning
Gennem telefonforbindelsen til München høres de mange glade fodboldtilhængeres tilråb og sange. Enkelte gange afbrydes samtalen af kanonslag og romerlys, som larmer så meget, at den udsendte medarbejder ikke kan høres.
Men ellers går budskabet fint igennem: München koger forud for finalen mellem Bayern München og Chelsea.
Chelsea-tilhængerne har samlet sig rundt omkring på pladser for sig selv, fortæller Troels Henriksen.
”De forsøger ikke at blande sig med de andre, for så bliver de simpelthen svinet til. Det er klart, hvem det er, der er på hjemmebane,” siger Troels Henriksen.
Politiring om Chelsea-tilhængere
På Marien Platz midt i München – som er fyldt af Bayern München-tilhængere – har en gruppe Chelsea-tilhængere alligevel slået sig ned på en café.
”Politiet har slået ring om tilhængerne fra Chelsea, for at de kan drikke deres øl i fred. Trods smædesangene, er her dog en helt fredelig stemning, og jeg tror ikke, det kommer til slåskampe,” siger Troels Henriksen.
Tilhængerne fra de to klubber har fået 17.500 pladser i hver sin ene af stadion.
”Men lur mig, om der ikke alligevel vil være flest Bayern München-tilhængere til kampen i aften,” slutter Troels Henriksen.

Arnesen er fyret i Hamburger SV

Toprestauranter uden overenskomst
Skat og bilbranchen slås om demobiler
"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel
Arnesen er fyret i Hamburger SV
Den danske sportsdirektør er blevet fyret et år før kontraktudløb i den nordtyske bundesligaklub. Læs artikel
Østjyderne trak vejr-nitten
Derfor er der så få kældre i katastrofeområde
Et af de hyppigste råd mod tornadoer er svært at følge i katastroferamt by. Læs artikel



