Fortsæt til indhold
Fodbold

Kvinder ragede på fodboldspiller

Det fik store konsekvenser for svensk topspiller, at han smed tøjet for Calvin Klein.

Han vil ikke fremstå, som en der brokker sig.

35-årige Fredrik Ljunberg, der regnes som en af svensk fodbolds bedste spillere.

Men i et sjældent interview med svenske di.se fortæller den tidligere Arsenal-spiller, at et reklamejob endte med at få uanede konsekvenser.

Raget på penissen

Mens Fredrik Ljunberg var på toppen af sin karriere i Arsenal, blev han i 2003 lanceret som Calvin Kleins krop og ansigt udadtil.

Men prisen for at være pigernes drømmefyr var simpelthen for høj.

"Det lyder måske kæphøjt, og jeg vil ikke klynke, men hvis jeg for eksempel gik ind i en natklub i London, kom piger og tog mig på penissen. Det skete overalt. De kom bagfra, fra siden og trak og trak i mig. Det værste var, at jeg ikke kunne gøre en skid ved det. Når jeg vredt fjernede deres hænder, grinede folk bare," siger han til bladet.

Tiden i Arsenal

Fredrik Ljunberg fik sin debut på det svenske U/21-landshold i 1996, og blot to år senere havde han debut på det svenske A-landshold mod USA.

Derefter blev han solgt til Arsenal for 3 mio. pund og fik sin debutkamp i Premier League mod Manchester United.

Han blev i klubben i 10 sæsoner og var med til at vinde adskillige titler.

I 2006 blev han anfører for det svenske landshold, og forsatte med at bære anførerarmbåndet indtil sin sidste landsholdskamp ved EM i 2008.

Klubløs

Efter Fredrik Ljunberg i februar stoppede i den japanske klub Shimizu S-Pulse, har han ikke haft kontrakt med nogen klub.

Hans kontrakt med Shimizu S-Pulse løb i 18 måneder, og han nåede at spille otte ligakampe uden at komme på måltavlen.

Nu har den 35-årige midtbanespiller sammen med to englændere etableret et britisk ejendomsselskab, men svenske sportsjournalister spekulerer i, at Fredrik Ljunberg er på vej til en klub i enten Australien eller Sydafrika.