*


Cykling

DIF-chef: Cykelsporten er møgbeskidt

Michael Rasmussens fortællinger har givet et billede af en beskidt verden, hvor mange er involveret.

Morten Mølholm Hansen er udviklingschef i DIF og medlem af Anti Doping Danmarks bestyrelse. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Det er ikke en behagelig verden, den nu tidligere cykelrytter Michael Rasmussen har givet indblik i, efter at han har lagt alle kort på bordet overfor de danske dopingmyndigheder.

For selv om Rasmussen tilsyneladende har afsløret mange hemmeligheder under afhøringerne, kom det alligevel bag på deltagerne, hvor mange der er involveret i dopingsystemet.

- Jeg tror, afhøringerne har givet et sandfærdigt billede af, at idrætsudøverne er en del af en større ting, siger udviklingschef i Danmarks Idræts Forbund, Morten Mølholm.

Et system, der er beskidt

- De har et eget ansvar, og der er nogle af dem, der tjener rigtig mange penge, men de er også del af et system, der er beskidt på alle mulige leder og kanter, siger han.

Michael Rasmussens beretning om 12 års massiv brug af doping viser, at det i praksis er umuligt at undgå at komme til at stå over for valget, om man vil dope sig eller ej.

Rytterne kan være under et voldsomt pres, og her vil de danske dopingmyndigheder have skabt en anden kultur.

- Jeg synes ikke, det er sjovt at høre på, og jeg synes heller ikke, vi kan være bekendt at sende unge sportsfolk ind i sådan et system, som de kommer ind på et tidspunkt, hvis de vil noget inden for cykelsport.

- Det sker langsomt og snigende. Forventningerne og kravene til folk, er, at man skal det og det, hvis man skal begå sig inden for den her verden. Og det, synes jeg, er en sørgelig beretning, siger Morten Mølholm.

Et spadestik dybere

Derfor er det tvingende nødvendigt, at fremtidens dopingbekæmpelse i stigende grad bliver rettet mod folk rundt om atleterne, mener han.

- Det være sig ledere, trænere, læger. Der er et helt system omkring udøverne, og det er lige så vigtigt, hvis ikke mere vigtigt at prøve at få noget på dem.

- Det er nemmere at få noget på udøverne, men for os er det et ligeså stort ansvar at tage et spadestik dybere, siger Morten Mølholm.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport

Fodbold uden grænser: Jorden kalder Spanien

Det spanske landshold er i færd med at forny sig uden at give køb på de velkendte dyder. Men nederlaget til Kroatien afslørede, at landstræner Vicente del Bosque endnu ikke er helt i mål.
Annonce
TV
Annonce
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Det store ikon for byen
Byhistorie: Aarhus Rådhus fremtræder som en sjælden vellykket bygning, der er blevet en del af det aarhusianske dna. Sådan tegnede det ikke, da huset skulle bygges, og borgerne forlangte et rigtigt rådhus mmed tårn. Dette er historien om rådhuset, der fylder 75 år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her