*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Cykling 09.01.2013 kl. 19:30 OPDATERET 09.01.2013 KL. 19:40

Før interview: Oprah lover at riste Armstrong

Den tidligere cykelstjerne Lance Armstrong skal ikke tro, at han får det let, når han besøger Oprah Winfrey.

Cykelrytteren Lance Armstrong optræder 17. januar hos Oprah Winfrey. Foto: AP/Thao Nguyen

Det bliver på ingen måde en gratis omgang for den tidligere cykelrytter Lance Armstrong, når han den 17. januar dansk tid optræder i talkshowdronningen Oprah Winfreys ugentlige tv-udsendelse "Oprah's Next Chapter".

Det lover folkene bag programmet.

- Armstrong har ingen redigeringsret, og der er ingen grænser for, hvad vi må spørge om, skriver Nicole Nichols, der er kommunikationsansvarlig hos tv-netværket OWN, The Oprah Winfrey Network, til nyhedsbureauet AFP.

Ingen penge for at stille op

Nicole Nichols understreger, at den tidligere verdensstjerne ikke får penge for at stille op i programmet.

Interviewet med Oprah Winfrey sendes klokken tre natten til fredag 17. januar dansk tid.

Armstrong har sagt ja til at deltage i et 90 minutter langt interview med den verdenskendte talkshowvært. Udsendelsen vil ikke blive sendt direkte, og Nicole Nichols vil ikke fortælle, hvornår optagelserne finder sted.

- Vi bekræfter ikke andre detaljer. Tak, skriver hun.

Med udsendelsen giver Armstrong det første interview, siden han blev frataget sine syv Tour de France-titler.

Armstrong fældet af rapport

Lance Armstrong blev i oktober fældet af en 1.000 sider lang Usada-rapport, hvor flere af hans tidligere holdkammerater stod frem og fortalte, hvordan de og Armstrong dopede sig.

Den 41-årige amerikaner har dog altid nægtet at have brugt doping. Efter i mange år at have forsvaret sig med tungt skyts valgte han i august at sige "nok er nok".

I sidste uge skrev New York Times dog, at den pensionerede cykelrytter gik rundt med overvejelser om at erkende offentligt, at han havde taget doping. Det er dog blevet afvist af Armstrongs advokat.

Den internationale cykelunion (UCI) har besluttet at fratage Armstrong alle de resultater, han har opnået siden 1. august 1998. Han er ligeledes blevet bandlyst fra cykelsporten for altid.

Armstrong var i en længere årrække dominerende i international cykelsport, og han vandt i perioden 1999-2005 Tour de France ikke mindre end syv gange.

For dem, der ikke har adgang til amerikansk tv, bliver udsendelsen streamet via tv-stationen OWN's hjemmeside.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Håndbold
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport

Post Danmark Rundt i en barsk udgave

Danmarks største etapeløb bliver for første gang nogensinde vist direkte på tv, og der er flere Pro Tour-hold med i år end i fjor. Løbsdirektør Jesper Worre drømmer stort om fremtiden, men noget kan komme i vejen.

Skal Hobro på tavlen søndag?

I sidste sæson spurgte man: »Hvor længe holder Hobro?« I år har holdet indledt med to nederlag, og spørgsmålet er et helt andet. Søndagens modstander er Brøndby.

Danmark har tradition for gode svømmekvinder

Danmarks fem kvindelige deltagere ved svømmernes verdensmesterskab på langbane står på skuldrene af elitesvømmere tilbage til 1930’erne. Allerede dengang havde Danmark svømmepigefeber.
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan laver du ungkarlehyblen om til en gentlemans bolig
En ungkarlehybel behøver ikke været overstrøget med pizzabakker, beklædt med masseproducerede plakater og møbleret med størstedelen af et større møbelhus’ sortiment. 
Se flere