*

Cykling

Contador: Alt ser perfekt ud til Tour-sejr

Spanieren stiller til start med et superhold.

Alberto Contador. Foto: Andres Kudacki/AP

Den spanske cykelstjerne Alberto Contador føler, at han har fået de bedste betingelser for at jagte sejren i Tour de France til sommer.

For det første føler Contador, at han vil få opbakning fra det bedste hold, han nogensinde har haft.

Derudover kan spanieren allerede nu starte planlægningen, efter at Team Saxo-Tinkoff i sidste uge fik licens til at køre på World Touren i 2013.

- Jeg har hele tiden sagt, at det kræver lang tid at forberede et Tour de France. Nu handler det om at blive klar til næste års Tour. Det bør være den perfekte forberedelse til at få en sejr, siger Contador i et interview med cope.es.

Store ryttere

Den spanske cykelrytter glæder sig samtidig over de indkøb, holdejer Bjarne Riis har gjort forud for den kommende sæson.

Team Saxo-Tinkoff er blandt andet blevet forstærket med Nicolas Roche, Roman Kreuziger, Michael Rogers, Matti Breschel and Daniele Bennati.

- Vi har signet store ryttere, og det betyder, at det er det stærkeste hold, jeg nogensinde har kørt for.

- Jeg vil have et fantastisk hold under Touren. Det giver mig en god følelse, siger Contador.

Alberto Contador har vundet Tour de France i 2007, 2009 og 2010. Sejren i 2010 har han senere mistet, da en dopingprøve viste spor af det forbudte stof clenbuterol. Den efterfølgende karantæne betød, at han ikke deltog i Touren i 2012.

Det franske etapeløb bliver kørt fra 29. juni til 21. juli.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: For fattig til at elske

Jacob Strand Nielsen , kunstner og arkitekt
Staten tvinger mig ud i et tvangsægteskab og en tvungen flytning, for at jeg kan være sammen med manden, jeg elsker.

JP mener: S og principperne

I forrige uge blev portrættet af Helle Thorning-Schmidt præsenteret af hende selv på Christiansborg.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Glem guidebogen: Åbn alle sanser og omfavn storbyen på din helt egen måde
Seværdigheder er selvsagt ofte seværdige, men du kan også kaste dig ud i en unik vandring, der er helt din egen. Kridt skoene og følg med på en improviseret vandretur rundt i London. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her