Fuglsang triumferede med sejr i Luxembourg
Den danske rytter Jakob Fuglsang vandt søndag Luxembourg Rundt efter skadespause.
Jakob Fuglsang, der i denne uge vendte tilbage på landevejscyklen efter en måneds skadespause, vandt søndag Luxembourg Rundt.
Den danske Radioshack-Nissan-rytter kørte sig i den gule førertrøje på lørdagens kongeetape og formåede søndag at holde fast i det gule stykke tekstil.
Lotto-Belisols Jürgen Roelandts vandt den afsluttende etape over 153,5 kilometer efter et vellykket udbrud.
Holdkammerat på podiet
Roelandts fik undervejs slået et godt hul og kunne tage sejren, mens Fuglsang kørte i mål sammen med hovedfeltet.
Danskeren vandt løbet foran Wout Poels fra Vacansoleil og holdkammeraten Fränk Schleck, der også fik lov til at betræde medaljepodiet.
Den 27-årige silkeborgenser har tidligere gjort sig bemærket i mindre etapeløb.
Kæmper for Touren
Tre gange er det lykkedes ham at vinde Danmark Rundt, og i 2009 sejrede han også i Slovenien Rundt.
Betændelse i knæet betød, at Jakob Fuglsang for en måned siden måtte opgive at stille til start i Giro d'Italia, som ellers var hans store sæsonmål.
Lige nu kæmper danskeren for at komme med på Radioshacks hold til Tour de France.

Wozniacki taler om ketsjer-strid

"Folk skal ikke tvinges til Rejsekortet"
Gigantbøde til Lundbeck
Medicinalselskabet har fået den største danske EU-bøde i en konkurrencesag nogensinde. Læs artikel
Nokia-aktie stiger efter vildt opkøbs-rygte
Mobilproducenten skulle efter sigende være på vej til at blive solgt til en kinesisk telegigant. Læs artikel
Nu stiger friværdierne igen
Gik Thorning for langt i fødselsdags-spøg?
"Sådan var det også i 90'erne," lyder det i S-toppens hilsen til Poul Nyrup Rasmussen. Se tv-indslag
Udgravningerne til dronningens gravkrypt er begyndt




