Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
Cykling 05.05.12 kl. 15:58

Amerikaner sejrede i Herning

Alex Rasmussen kom på podiet i det, der var en god dansk første dag af Giro d'Italia.

Alex Rasmussen er det største håb blandt de danske ryttere, og han leverede et resultat, som de mange fremmødte danskere i Herning godt kan være stolte af.

Danskeren fra Garmin - Barracuda så meget fokuseret ud, før han kørte ud på prologen, og tiden på 10 minutter og 39 sekunder rakte til en plads som nummer tre i det 198-mands store felt.

Alex Rasmussen lå nummer syv efter mellemtiden, så han forbedrede sig væsentligt på det sidste stykke.

Amerikaner vandt

Amerikanske Taylor Phinney fra fra BMC Racing Team vandt prologen i en fantomtid på 10 minutter og 26 sekunder.

Han kommer dermed til at køre i løbets lyserøde førertrøje, når feltet i morgen skal ud på en etape i det vestlige Jylland.

Riis-rytter også i toppen

Italienske Manuele Boaro fra det danske hold Team Saxo Bank indtog på et tidspunkt førstepladsen på prologen i dette års Giro d'Italia.

Han overtog føringen fra litauiske Ramunas Navardauskas, som Riis-rytteren kørte syv sekunder hurtigere end.

Han blev dog kort tid efter overgået af britiske Geraint Thomas fra Team Sky og senere både Taylor Phinney og Alex Rasmussen.

Dansk håb styrtet

28-årige Mads Christensen vandt tidligere i år bjergtrøjen i Romandiet Rundt og derfor var der forhåbninger til danskeren i dette års Giro d'Italia, som køres de første tre dage i Danmark.

Men i løbet af den indledende prolog, blev han ramt af et styrt undervejs.

Han gennemførte dog prologen, men forslået kom han i mål som nummer 191.

Danskere skraber bunden

Det første danske islæt i 2012-udgaven af Giro d'Italia var Jonas Aaen Jørgensen fra Team Saxo Bank, der startede som tredje mand på prologen, som køres over knap ni km i den centrale del af Herning.

Her kører rytterne individuelt mod uret, og Jonas Aaen Jørgensen ligger placeret som nummer 99.

Anders Lund havde heller ikke en særlig god start på Giro d'Italia, da han i øjeblikket ligger nummer 179.

Lars Bak ligger placeret som nummer 84.

Statsministeren i Herning

Folkemængden i Herning er enorm. Alt er lyserødt, uanset om det er bygninger, mennesker eller planter.

Det er i sandhed en folkefest, som finder sted i den midtjyske by denne lørdag eftermiddag og aften.

Den allerførste rytter, som trillede ud over startrampen i 2012-udgaven af Giro d'Italia, var Jackson Rodriguez fra Venezuela.

Det var statsminister Helle Thorning-Schmidt, som sendte den venezuelanske rytter afsted kl. 15.40, hvilket skete til stor jubel blandt de mange tilskuere i startområdet.

Kort derefter tog statsministeren plads i Team Saxo Banks følgebil sammen med holdets ejer Bjarne Riis, hvor hun kunne få mulighed for at se det italienske cykelløb på tætteste hold.

null
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Fodbold
Annonce
Sport lige nu
Tophistorie

Wozniacki: Jeg elsker at spille på græs

Caroline Wozniacki har det godt med at spille turneringen i Eastbourne, som hun vandt i 2009. Læs artikel
forsiden lige nu

Pædagoger er sikret forberedelsestid - det er lærerne ikke

Pædagogerne har samme arbejdstidsregler, som KL lige har fravristet lærerne. Læs artikel

Danske lønninger er langt nok nede

Lønnen er faldet så meget, at de nu har nået et konkurrencedygtigt niveau, konkluderer flere eksperter. Læs artikel

Lille trepartsaftale efter uventet reform-samarbejde

Regeringen er klar med "lille trepartsaftale", som er stykket sammen med støtte fra fagbevægelse og kommuner. Læs artikel

USA

Bernanke trak ikke i bremsen

USA's centralbank fortsætter sine massive støtteopkøb. Men hvornår stopper det? Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Annonce
Fodbold
Neymar sikrede Brasiliens anden sejr
Den 21-årige angriber slog til, da Brasilien vandt 2-0 over Mexico ved Confederations Cup.  Læs artikel
Håndbold
Danmark undgår Frankrig og Sverige ved håndbold-EM
De danske håndboldherrer kan ikke komme i pulje med Frankrig, Norge og Sverige ved EM på dansk grund.  Læs artikel
Motorsport
Kevin Magnussen vil køre Le Mans med sin far
Der er respekt for Jan Magnussen og hans bedrifter hos sønnen, der drømmer om, at de en dag skal køre sammen.  Læs artikel
Golf
Tiger Woods må opgive titelforsvar
Den amerikanske golfstjerne døjer med en mindre albueskade, men meldes klar til British Open.  Læs artikel
JP TV
Annonce
Annonce