Pensioneret cykelrytter får karantæne
Længe efter at han indstillede sin karriere får tysk toprytter en toårig karantæne.
Det får næppe den helt store betydning for Jan Ullrich, at han torsdag blev tildelt en karantæne på to år.
Den internationale sportsdomstol (CAS) meddelte i et notat om dommen, at den 38-årige tysker også får frataget sine resultater siden 1. maj 2005.
- På baggrund af omfanget og den bevismæssige værdi af UCI's dokumentation, og det at Jan Ullrich ikke stillede tvivl om sandfærdigheden eller troværdigheden af denne gør, at panelet er kommet til den afgørelse, at Jan Ullrich i det mindste var involveret i bloddoping, som er et brud på artikel 15.2 i UCI's antidopingreglement, skriver CAS.
Operacion Puerto
Karantænen udspringer af Jan Ullrichs involvering i den store spanske dopingsag Operacion Puerto, som rasede i 2006.
Tyskeren blev kort før Tour de France det år suspenderet af sit hold T-Mobile, da hans navn blev nævnt i forbindelse med den spanske læge Eufemiano Fuentes og hans blodklinik i Madrid.
Den internationale cykelunion (UCI) havde krævet, at Jan Ullrich skulle tildeles karantæne på livstid, men det mente CAS således ikke.
UCI havde ifølge UCI fremlagt dokumentation for adskillige forhold omkring Ullrichs kontakt med den spanske dopinglæge.
Dels viser en DNA-prøve, at tyskerens blod var i blodposer hos Fuentes, dels havde tyskeren overført 80.000 euro (knap 600.000 kroner) til klinikken.
- Panelet ytrede deres overraskelse over, at Jan Ullrich ikke stillede spørgsmål ved sandfærdigheden af beviserne, eller noget andet indholdsmæssigt omkring sagen. Forsvaret stillede kun spørgsmål til selve proceduren, skriver CAS.
Tysk Tour-vinder
Jan Ullrich blev med sejren i 1997 den første tysker til at vinde Tour de France.
Han beholder sin Tour de France-sejr.
Den tyske cykelrytter indstillede karrieren i 2007.

Kessler: Det kan være overstået på to minutter

"Risikoen for ekstrem varme falder"
Uønsket paryk-spion har forladt Rusland
Amerikaneren hvervede angiveligt russiske agenter. Læs artikel
Minister er klar med ny sundhedsplan
Sundhedsministeren vil øge hospitalers fokus på kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Læs artikel
Tornadoer flår sig gennem tre delstater
Kessler: Det kan være overstået på to minutter
Den danske bokser og hans modstander kommer til at tage mange chancer. Læs artikel




