Annonce
Annonce
Cykling 21.02.11 kl. 12:48
Alberto Contador mistede 45 sekunder til den samlede vinder, Tony Martin, da der søndag var enkeltstart i Volta ao Algarve. Foto: AP.

Vigtigt Contador-våben halter

Alberto Contador er vendt tilbage i en imponerende udgave, men der mangler stadig noget.

Helt uden at køre cykelløb siden oktober sidste år, vendte spanske Alberto Contador tilbage i den professionelle sadel med manér, da han deltog i Volta ao Algarve. En fjerdeplads og flotte præstationer undervejs vidner om spanierens kvalitet.

Men der er stadig noget at arbejde på, mener Thomas Bay, der er ekspertkommentator på Eurosport.

"Jeg er sikker på, at han formmæssigt er, hvor han skal være. Men de sidste par enkeltstarter, han har kørt – den sidste under Tour de France og den her i Algarve – har jo ikke været fantastiske. Der er noget at arbejde med," forklarer Bay til spn.dk.

Alberto Contador blev blot nummer 35 på den 52 km lange enkeltstart fra Bordeaux til Pauillac, der udgjorde 19. etape af sidste års Tour de France. Spanieren sluttede næsten seks minutter efter vinderen Fabian Cancellara, og det ligner ikke rytteren, der normalt kan bruge enkeltstarten som et våben, hvor andre bjergstærke ryttere som eksempelvis Andy Schleck kan være svage.

"Det er måske noget af det, som Bjarne og ham har sat et kryds ved: at de måske lige skal kigge på enkeltstarten igen. Det er i hvert fald det, som jeg har bidt mærke i; at han kørte en decideret dårlig enkeltstart under Tour de France sidste år, og så kørte han heller ikke en fantastisk enkeltstart i Algarve, hvor han tabte 45 sekunder," siger Thomas Bay.

Normal start

Det kommer ikke bag på Thomas Bay, at Alberto Contador kan stille op efter den lange pause og præstere på højt niveau. Det er et gennemgående tema i hans karriere, at han har evnen til at køre meget få løb og alligevel være skarp hver gang.

"Det er helt normalt. Det har han heller ikke kunnet de andre sæsoner. Det, der er, er på det mentale plan, hvor han været igennem en utroligt forvirrende tid. Men det er helt normalt for ham at starte sæsonen her i Algarve," siger Thomas Bay og uddyber:

"Det mentale viser, hvor stærk han er. Og at han har kunnet holde fokus på at træne. Det er jo helt fantastisk, at der ikke er gået noget noget synderligt tabt der. Det er et flot niveau, han lægger ud på."

Contador er unik

Men selv om det ikke kommer bag på Thomas Bay, at Alberto Contador kan lægge ud på så højt et niveau, så er det en unik evne, som Alberto Contador har.

"Han er exceptionel. I forvejen er han enestående på den måde, at han ikke behøver at køre ret mange løb, men når han stiller op, så kører han med om sejren," fortæller han.

Normalt er det kutyme, at rytterne skal køre sig i form via cykelløb, men Alberto Contador har en helt unik evne til at holde sig skarp, som ingen andre i feltet kan matche.

Contador vs. Schleck

"Han kan holde de her lange løbspauser, og så kan han alligevel ramme det helt rigtige niveau stort set fra dag et, når han kommer tilbage. Det er en fantastisk styrke – mentalt også – at kunne træne så hårdt selv, at han ikke behøver at køre så mange løb, " siger Thomas Bay.

Og hans nærmeste konkurrent, Andy Schleck, er ikke i nærheden af at kunne gøre det samme.

"Vi kan jo se, at når Andy Schleck har holdt pause, og han skal starte sæsonen, så er det ikke sådan, at han kører med om sejren – nærmest tværtimod. Han er nærmere halve timer bagud. På den måde adskiller Alberto Contador sig klart fra sine nærmeste konkurrenter. Han har et uhyggeligt højt bundniveau for at sige det med en gammel fodboldkliché."

null
Tilmeld dig overvågning af Fodbold
Annonce
Sport lige nu
Tophistorie

Kessler slap for nyt britisk nøgenshow

Kessler var et godt stykke under den tilladte vægt, da han vejede ind til kampen mod Carl Froch. Læs artikel
forsiden lige nu

Lars Løkke om DF-kritik: "Vi har skiftet standpunkt - ikke holdning"

Der er "kæmpestor" forskel på at skifte standpunkt og holdning, siger Løkke. Læs artikel

Kampfly sendt op for at ledsage passagerfly

Britisk politi har anholdt to mænd på et omdirigeret passagerfly. Læs artikel

Formand om offentlighedslov: ”Puha, det bliver svært at nå”

Villy Søvndal skal i samråd om den omdiskuterede lov. Det presser lovens tidsplan. Læs artikel

Indere kan være Vestas' næste mål

Vestas har meldt eks-direktør til politiet i jagten på 140 mio. kr., der er tabt i Indien. Læs artikel

"London-drabsmand var en spasmager"

Den ene af de mistænkte for drab på engelsk soldat er søn af kristne nigerianere. Læs artikel

V og EL kræver forklaring på hul i solcellelov

V og EL kalder klima- og energiminister i hastesamråd om hul i solcellelov. Læs artikel
Annonce
Fodbold
HSV-målmand er ked af Arnesens fyring
René Adler ærgrer sig over, at Frank Arnesen ikke længere er sportsdirektør i HSV.  Læs artikel
Håndbold
KIF-træner tror på guld trods lussing
Aalborg vandt første DM-finale. Men tingene vender hurtigt i håndbold, siger KIF-træner.  Læs artikel
Motorsport
Dækleverandør er træt af holdene i Formel 1
Pirelli kan ikke få at vide, hvordan dækkene i 2014 skal udformes og gør klar til at trække sig fra Formel 1.  Læs artikel
Golf
Thomas Bjørn med helt fremme på Wentworth
Den danske golfveteran har fået en fremragende åbning på BMW PGA Championship i England.  Læs artikel
JP TV
Annonce
Annonce