Riis på jagt efter ny leder
Det er ikke kun nye ryttere, der er i søgelyset for Team Saxo Bank, efter Kim Andersen har forladt holdet.
Under Tour de France fungerede Bjarne Riis mere eller mindre som sportsdirektør for sit eget hold. En situation, der ikke er holdbar i længden.
Årsagen skal findes i, at det danske holds mangeårige sportslige leder, Kim Andersen, kort før Touren blev opsagt, fordi han er i færd med at starte sit eget cykelhold i Luxembourg.
Det medførte i første omgang, at en del ryttere står til at forlade Riis’ hold til fordel for Kim Andersen. De største navne er naturligvis Fränk og Andy Schleck, men også Jakob Fuglsang og Jens Voigt, der begge officielt er fortid hos Team Saxo Bank til næste sæson, er på det kraftigste blevet rygtet til Kim Andersens hold.
En sportslig bet
Men også på det ledelsesmæssige plan er Kim Andersens exit en bet for Bjarne Riis, idet en rigtig dygtig sportsdirektør har forladt holdet.
Derfor er Riis nu på jagt efter en ny mand til jobbet i processen med at opruste et nyt hold omkring Alberto Contador til næste sæson. Det er imidlertid ikke en klon af Kim Andersen, der skal findes, fortæller Bjarne Riis.
”Jeg skal have samlet de brikker, der skal sørge for, at holdet bliver så godt som muligt. Jeg skal også have en ny sportsdirektør, men det er ikke en direkte afløser for Kim Andersen,” sagde Bjarne Riis ved fredagens pressemøde med Alberto Contador i Herning.

Real Madrid tabte dramatisk pokalfinale

Elendige vilkår i toprestauranter
Ekspert: Thorning gør som Stauning
S-ledelse fører partiet tilbage til det oprindelige udgangspunkt. Læs artikel
Real Madrid tabte dramatisk pokalfinale
En elendig sæson for Real Madrid blev rundet af med et nederlag. Læs artikel
Otteårig dreng forsvundet
”Jeg har endnu et gear til finalen”
De 26 finalister har overstået generalprøven, hvor fagjuryen skulle give points. Læs artikel




