*

Cykling

Italiensk domstol: Marco Pantani blev ikke myrdet

Marco Pantanis efterladte mener, at den tidligere cykelstjerne blev myrdet. Men det afvises af højesteret.

Marco Pantani blev fundet livløs på et hotelværelse i Rimini 14. februar 2004. Efterforskerne kom frem til, at flere års stofmisbrug havde taget livet af cykelrytteren, der blev 34 år. Foto: Pascal Pavani

Den tidligere cykelstjerne Marco Pantani blev i 2004 fundet død på et hotelværelse under mystiske omstændigheder.

Dengang blev dødsårsagen angivet som resultatet af en overdosis kokain, men familien til det italienske cykelikon har ment, at Marco Pantani blev myrdet.

Påstanden om mord blev torsdag afvist af Italiens højesteret.

For tre år siden fik Pantanis efterladte genåbnet sagen. De ikke mente, at alle detaljer var kommet frem, da politiet undersøgte omstændighederne omkring cykelstjernens død i 2004.

Marco Pantani blev fundet livløs på et hotelværelse i Rimini 14. februar 2004. Efterforskerne kom frem til, at flere års stofmisbrug havde taget livet af cykelrytteren, der blev 34 år.

Familien mener, at en anden person var indblandet, da Pantani åndede ud.

Den daværende cykelstjerne blev ramt af en depression, efter at han i 1999 var på vej til at genvinde Giro d'Italia og blev smidt ud af etapeløbet som følge af en positiv dopingtest.

Året forinden havde Pantani både vundet Giroen og Tour de France.

I 2016 konkluderede en domstol i Rimini, at der ikke var beviser, der indikerede, at Pantini blev myrdet. Det fik Pantani-familien til at appellere sagen til landets øverste retsinstans.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her