*

Cykling

Dansk favorit i slemt styrt på tredje etape af PostNord Danmark Rundt

Matti Breschel måtte en hård tur i grøften på de regnvåde veje.

Foto: Tariq Mikkel Khan

Med 40 km tilbage af dagens trejde etape af PostNord Danmark Rundt røg flere ryttere i asfalten heriblandt danske Matti Breschel, som tidligere har vundet fire etaper i dagens målby, Vejle.

Matti Breschel blev tvunget ud i rabatten pga. et styrt i den anden side af vejen, hvor Louis Bendixen røg hen over et autoværn. Breschel, der forsøgte at undvige i det glatte føre, røg på hovedet i grøften, og det lignede umiddelbart, at han slog ansigtet hårdt. Han virkede ør og rystet og var i første omgang ikke i stand til at fortsætte.

Løbslægen forsøgte umiddelbart efter styrtet at stabilisere Breschels nakke.

Efter lidt behandling kom Breschel tilbage på cyklen og forsøger altså at gennemføre etapen trods styrtet.

Problemerne fortsætter: Ryttere kørte igen forkert i PostNord Danmark Rundt

Matti Breschel er rytteren med flest etapesejre i PostNord Danmark Rundts historie. Ni gange er Breschel kørt først over stregen, hvoraf de fire gange altså har været i Vejle, hvor dagens etape fra Otterup slutter.

I år har Breschels rolle været som luksushjælper for sin danske holdkammerat Michael Valgren, der vandt løbet sammenlagt forrige sæson.

Landstræner om ung dansk komet: »Det er jo helt vanvittigt«

Matti Breschel har fra starten af denne sæson kørte for det kazakhiske mandskab Astana. Breschel får dog ikke sin kontrakt forlænget, hvorfor han skal ud og finde en ny arbejdsgiver til næste sæson.

Opdatering: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at Breschel er udgået af løbet. Dette er ikke tilfældet. Breschel  kom tilbage på cyklen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Cykelmagasinet.dk
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her