*

Cykling

Ryttere kørte igen forkert i PostNord Danmark Rundt

Det skete på første etape og nu skete det igen på tredje. Der er problemer med vejviseren i Danmarks største cykelløb.

Foto: Mikael Larsen

På dagens tredjeetape af PostNord Danmark Rundt herskede der endnu engang kaos blandt løbets forreste ryttere.

På vej ind i gennem Middelfart med omkring 120 km tilbage af etapen fra Otterup til Vejle blev en seks mand stor udbrydergruppe sendt til højre i et lyskryds. Ret hurtigt opdagede både ryttere og politimotorcyklerne dog, at et eller andet var galt.

Der stod en parkeret lastbil midt ude på vejen, hvilket sendte et kraftigt signal til rytterne om, at de var kørt forkert. Derfor vendte rytterne, motorcyklerne og følgebilerne straks om for at komme tilbage til den rigtige rute.

Landstræner om ung dansk komet: »Det er jo helt vanvittigt«

Inden omkørslen havde udbryderne et forspring på omkring fem et halvt minut ned til feltet. Det forspring faldt hurtigt med et minut som følge af omvejen.

Det er anden gang i årets PostNord Danmark Rundt, at en udbrydergruppe kører forkert.

Farce: PostNord Danmark Rundt måtte afbrydes, da ryttere kørte forkert

Det skete også på løbets første etape, da udbryderne kørte forkert over Asnæs Indelukke. Her blev løbet i en kort periode neutraliseret, så udbryderne kunne blive ført tilbage til feltet og den rigtige rute.

Arrangørerne har generelt ikke været heldige under årets løb. På anden etape var der vejrmæssige udfordringer, da rytterne efter omkring 80 km nægtede at fortsætte pga. kraftig vind og hidsigt regnvejr. Det fik løbsarrangørerne til at aflyse etapen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Cykelmagasinet.dk
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her