*

Cykling

Giro d'Italia får historisk start i Israel næste år

For første gang nogensinde skal en grand tour starte uden for Europa, når Giroen indledes i Israel i 2018.

Giro d'Italia-feltet i 2018 skal træde pedalerne rundt på noget uvant jord på de første tre etaper.

Løbsarrangøren bag Giroen har offentliggjort, at næste års løb indledes med tre etaper i Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Mens det ikke er sjældent, at de tre grand tours (Giroen, Tour de France og Vuelta a España) starter i andre lande, så er det første gang nogensinde, at et af løbene lægger vejen forbi et land uden for Europa.

Nærmere detaljer om de tre etaper i Israel vil blive afsløret i næste uge, hvor Alberto Contador, som netop har stoppet karrieren, vil være med til at løfte sløret for planerne.

I 2012 startede Giroen i Danmark med tre etaper, mens løbet sidste år kunne fejre 100-års jubilæum.

Hollænderen Tom Dumoulin (Sunweb) tog sin første grand tour-sejr i karrieren i årets Giro d'Italia.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her