*

Cykling

Fransk topsprinter er ude af Danmark Rundt

Nacer Bouhanni valgte efter få kilometers kørsel i det sydfynske regnvejr at trække sig ud af løbet.

Allerede på 2. etape har cykelløbet PostNord Danmark Rundt mistet et af dets største navne.

Den franske topsprinter Nacer Bouhanni (Cofidis) valgte efter få kilometers regnvejrskørsel på Sydfyn at stå af cyklen og trække sig ud af løbet.

- Nacer Bouhanni var lidt syg i dag. Desværre blev han tvunget til at give op, skriver Cofidis på holdets Twitter-profil.

Bouhanni, der blev nummer to på 1. etape, var på forhånd anset som en af de store attraktioner i årets udgave af Danmark Rundt.

Hans cv tæller blandt andet tre etapesejre i Giro d'Italia og to i Vuelta a España, og sammen med John Degenkolb (Trek) var han formentlig det største udenlandske navn på startlisten.

2. etape er på 184 kilometer med start i Svendborg og mål i Odense.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Cykelmagasinet.dk
TV
Annonce
I fjor blev usikker milliongevinst reserveret til senere – I år er millionerne straks lagt ind i budgettet klar til brug
Den forventede gevinst på 82 mio. kr. ved valg af model for budgettet bliver straks brugt til nye tiltag i Aarhus, selv om indtægten først kan endeligt opgøres om fire år. Nye Borgerlige kritiserer borgmesteren, som afviser at være uansvarlig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her