*

Cykling

Tour-rytter på danskerhold afviste at få omdiskuteret hjælp - nu er han udgået af løbet

Lotto-Soudal-rytteren Tim Wellens blev ramt af sygdom før 15. etape.

Tim Wellens kører for Lotto-Saudal sammen med danske Lars Bak (midten). Foto:Christophe Ena

Han havde egentlig fået lov til at indtage en form for medicin, der ellers er forbudt at indtage for cykelryttere.

Men det afviste den 26-årige Lotto-Soudal-rytter Tim Wellens, der ellers har været plaget af sygdom siden lørdagens 14. etape.

Chris Froome efter buhråb og heftige angreb fra konkurrenterne: »Det var skræmmende«

Stærkt svækket udgik han derfor af Tour de France på søndagens 15. etape.

I første omgang lød meldingen, at Wellens var ramt af allergi, men det er formentlig ikke tilfældet, ifølge Lotto-Saudal.

Holdet bekræfter, at Tim Wellens havde fået en såkaldt TUE (Therapeutic Use Exemption), der i særlige tilfælde giver dispensation til at indtage medicin, der normalt er på dopinglisten.

Dispensationen bliver givet til ryttere, der har brug for behandling på grund af sygdom eller skader.

Ordningen er omdiskuteret, da flere ryttere er modstandere af at tage imod dispensationen - heriblandt altså Tim Wellens.

»Det var hans eget valg (ikke at indtage medicinen, red.). Jeg tror bare, at han ønskede at være fair. Han er en fair atlet, og det takker jeg ham for,« siger Servaas Bingé, holdets læge, ifølge Cycling Weekly.

Holdet afviser at kommentere på, hvilken form for medicin der var tale om.

Tidligere er det blevet afsløret, at henholdsvis den tidligere og nuværende Team Sky-kaptajn Bradley Wiggins og Chris Froome har taget imod TUE.

Tim Wellens er holdkammerat med danske Lars Bak.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Mest læste cykling
Annonce
Cykelmagasinet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her