Endelig lidt støtte til Bjarne Riis
Fabian Cancellara mener ikke, at Bjarne Riis burde forlade cykelsporten.
Fabian Cancellara, der i flere sæsoner kørte for Bjarne Riis, har ikke meget til overs for Tyler Hamiltons forklaringer, om hvordan han blev presset til at dope. Cancellara mener, at beslutningen skal foretages af en selv – og ikke af andre.
- Jeg kendte Tyler, og han var ikke en slem fyr, men jeg kender ikke motiverne for det, der sker lige nu. Han kommer rundt omkring i hele verden og siger ‘den fyr bragte mig derhen, den fyr sendte mig derhen,’ men i sidste skal du selv beslutte, om du ryger cigaretten eller ej. Hvis du ikke er i stand til at sige nej, så beklager jeg, men det er ens egen fejl, fortæller Cancellara til Cyclingnews.
Riis skal ikke forlade sporten
Fabian Cancellara stiller sig ligeledes op i koret, der støtter Bjarne Riis. Tidligere har både Jens Voigt og Bobby Julich fortalt, at de ikke har set noget lumsk foregå på holdet, og adspurgt om Cancellara mener, Riis bør forlade sporten, er svaret klart:
- Naturligvis, fordi i sidste ende, var han en af de få mennesker, der mødte op foran folket og erkendte og sagde ‘Okay, tag min Tour de France-sejr’, og vi kan ikke glemme de gode ting han begyndte på efterfølgende, siger Cancellara om den danske holdejer.
Andre må med
Fabian Cancellara påpeger, at Bjarne Riis langt fra er den eneste manager, der har en fortid som rytter i cykelsportens sorte periode, og hvis han skal smides ud af sporten, er der mange andre, der ligeledes bør følge trop.
- Lad os være ærlige, hvis Bjarne skal forlade cycling, så ved jeg ikke hvor mange andre mennesker, der styrer hold, der skulle gøre det samme. Vi kan ikke glemme hvor mange mennesker, der er i cykling i dag, der var ryttere igennem de værste år af cykelsporten, pointerer Cancellara.