Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
Cykling 26.11.12 kl. 07:12
I Danmarks Cykle Union (DCU), har man længe opfordret Bjarne Riis til at tale ud om fortiden og i hvert fald forholde sig mere konkret til beskyldningerne end blot at afvise dem. Foto: Alvaro Barrientos/AP

Leth: Riis har et forklaringsproblem

Jørgen Leth håber, at Bjarne Riis og hans cykelhold klarer sig igennem den seneste tids dopingbeskyldninger.

Tyler Hamiltons beskyldninger om doping på Bjarne Riis’ cykelhold har fremtvunget måneders tavshed om emnet fra Bjarne Riis.

Tavsheden er problematisk, lyder det fra mange kanter, og ifølge en meningsmåling fra Rambøll/Analyse Danmark, som bringes i mandagens udgave af Jyllands-Posten, får beskyldningerne næsten hver tredje til at svare, at Riis bør forlade sin post som leder af et professionelt cykelhold.

Jørgen Leth, som i årevis har kommenteret Tour de France på TV 2, forstår reaktionen.

”Jeg kan godt forstå, at mange synes, at hans tavshed har været for påfaldende og slører begivenhederne, som han søges indblandet i,” siger han.

Riis har et forklaringsproblem

Jørgen Leth understreger, at han tillægger Tyler Hamiltons forklaringer stor troværdighed.

”Han (Bjarne Riis, red.) har fortsat et forklaringsproblem. Jeg mener, at det er rimeligt og forventeligt, at Riis svarer. Men det tyder på, at han er så tilpas bange for at blive straffet, at han ikke vil. Det kan jeg ikke forstå. Jeg synes, at det er kedeligt. Men måske psykologisk forståeligt,” siger Jørgen Leth.

I Danmarks Cykle Union (DCU), har man længe opfordret Bjarne Riis til at tale ud om fortiden og i hvert fald forholde sig mere konkret til beskyldningerne end blot at afvise dem.

”Vi har hele tiden sagt, at Bjarne Riis, som er et ikon i dansk cykelsport og har en stor international rolle, har en særlig forpligtelse – også med hans fortid in mente – til at overbevise omverdenen om, at han kæmper for en ren cykelsport. Derfor er han efter min mening nødt til at forklare sig i forhold til de meget hårde anklager, der er imod ham,” siger DCU-formand Tom Lund.

Størstedelen støtter Riis

I Rambøll-målingen svarer godt halvdelen, at Bjarne Riis bør fortsætte sit arbejde beskyldningerne til trods. Og det glæder Jørgen Leth.

”Jeg vil også gerne have, at han fortsætter. Jeg glæder mig til næste års Tour de France, og jeg håber, at Bjarne Riis er med. Også med ham synes jeg, at det er dårligt at straffe bagud. Det vil være ærgerligt, hvis han anstrengelser for at lave et godt cykelhold gennem årene, ikke skal føres videre nu, da han har et godt hold på papiret,” siger Tour-kommentatoren.

Majoriteten af danskerne i meningsmålingen fra Rambøll/Analyse Danmark svarer samtidig, at de store dopingskandaler ikke påvirker deres interesse for professionel cykelsport. Et svar, som vækker bekymring i Danmarks Idræts-Forbund.

Læs flere reaktioner og resultaterne fra Rambøll-målingen i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

  • At Bjarne Riis spurgte til Tyler Hamiltons foretrukne dopingpræparater, da han begyndte på holdet.
  • At Bjarne Riis foreslog Tyler Hamilton at prøve bloddoping med ordene »du vil synes om det«.
  • At Bjarne Riis introducerede Tyler Hamilton til dopinglægen Eufemiano Fuentes.
  • At Bjarne Riis kendte til Tyler Hamiltons omfattende dopingmisbrug i 2002 og 2003, mens han kørte på holdet.
  • At Johnny Weltz leverede epo til George Hincapie.

Annonce
Tilmeld dig overvågning af Fodbold
Annonce
Sport lige nu
Tophistorie

Debat: Hård kritik af Bjarne Riis

Er det o.k., at Bjarne Riis ikke har udtaget en eneste dansker til Tour de France? Læs artikel
forsiden lige nu

Frit valg på alle lånehylder

Der er for alvor gang i kurs-karrusellen, og det har konsekvenser for alle med boliglån. Læs artikel

E45 lukker ved Vejle i 11 timer

Asfaltarbejde sender bilister ind gennem Vejle fra torsdag aften til fredag morgen. Læs artikel

Så kom årets bedste nøgletal

For første gang i lang tid er der bredere smil at spore hos danskerne. Læs artikel

Debat: Hård kritik af Bjarne Riis

Er det o.k., at Bjarne Riis ikke har udtaget en eneste dansker til Tour de France? Læs artikel

Privatøkonom: Denne pension ville jeg vælge

Nye skatteregler stiller mange pensionskunder over for et valg. Se tv-indslag

Godsejer: Jeg har kun det tøj jeg står i

Gammelt gods på Sydsjælland nedbrændt - formentlig efter et af nattens mange lynnedslag. Læs artikel
Annonce
Håndbold
Danmark undgår Frankrig og Sverige ved håndbold-EM
De danske håndboldherrer kan ikke komme i pulje med Frankrig, Norge og Sverige ved EM på dansk grund.  Læs artikel
Motorsport
Kevin Magnussen vil køre Le Mans med sin far
Der er respekt for Jan Magnussen og hans bedrifter hos sønnen, der drømmer om, at de en dag skal køre sammen.  Læs artikel
Golf
Tiger Woods må opgive titelforsvar
Den amerikanske golfstjerne døjer med en mindre albueskade, men meldes klar til British Open.  Læs artikel
JP TV
Annonce
Annonce