Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
mandag 21. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten sport

Cykling - i samarbejde med

Cykelmagasinet.dk
Cykling 13.11.12 kl. 10:46
Lance Armstrong slapper af i hjemmet - og sender samtidig en besked til UCI og Usada. Foto: mobli.com

Armstrong-provokation var en fælde...

...og Jyllands-Posten hoppede i med begge ben.

Søndag smed Lance Armstrong en stor fiskekrog i den informationsflod, som vi kalder Twitter.

"Back in Austin and just layin' around..." skrev den tidligere cykelrytter. Vedhæftet beskeden var et billede af hovedpersonen, der ligger på en sofa og kigger på de syv vindertrøjer, som han har vundet i Tour de France. Titler som det internationale cykelforbund, UCI, har frataget ham efter dopingrapporten fra Usada.

En besked med en klar provokation og en klar modtager. Lige til at bide på af medier verden over. Og det gjorde vi da også på Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ Lance Armstrong i Tour-provokation

500.000 visninger

Den havde Lance Armstrong nok set komme. Billedet er i skrivende stund blevet set knap 500.000 gange, tweetet er blevet sendt videre (retweetet) 10.362 gange. 527 har givet deres besyv med på mobli.com, som er det website, hvor Armstrong lagde billedet ud.

Mobli.com - et website, der - som mange andre - prøver at komme ind på markedet for sociale medier.

Og det er her, at man kan finde motivet for Lance Armstrongs provokation.

Præstationsfremmende boost

For texaneren er selv medejer af mobli.com, der på den måde fik en masse gratis opmærksomhed.

Ifølge Forbes var Armstrongs billede det mest sete nogensinde på mobli.com (over en periode på 48 timer).

Som Forbes skriver: Armstrong gav mobli.com et "præstationsfremmende boost".

Klik her, hvis du gerne vil se Armstrongs fælde.

Her er Lance Armstrongs karriere på godt og ondt

* Navn: Lance Armstrong

* Født: 18. september 1971 i Piano, Texas, USA

* Blev professionel cykelrytter i 1992

* Hold som aktiv cykelrytter: Motorola (1992-96), Cofidis (1996-97), US Postal (1998-2004), Team Discovery Channel (2005), Astana (2009) og Radioshack (2010-11).

* Største resultater: VM-guldvinder individuelt på landevej 1993. Sejre i Clasica de San Sebastian 1995 og Fleche-Wallonne 1996. OL-bronzevinder i enkeltstart 2000 (den internationale olympiske komité har dog netop frataget Armstrong denne medalje)

* Største resultater efter august 1998, som nu er slettet efter dopingafsløringerne: Samlet sejr i Tour de France 1999-2005 og nummer tre 2009, nummer fire i Vuelta a España 1998, samlet sejr i Tour de Suisse 2001, samlet sejr i Criterium du Dauphine 2002-03.

* Lance Armstrong indrømmer i et tv-interview i januar 2013, at han startede med at tage præstationsfremmende stoffer i midten af 1990'erne. Han har blandt andet brugt epo, blodtransfusioner og testosteron.

Kronologi

* 1992:

- Efter at have deltaget ved OL i Barcelona bliver Armstrong professionel for cykelholdet Motorola. Amerikaneren slutter som nummer sidst i sit første professionelle løb, Clasica de San Sebastian.

* 1993:

- Armstrong vinder en etape i sit første Tour de France. Senere på året bliver han verdensmester i Norge.

* 1996:

- Han underskriver en kontrakt med Cofidis, men får konstateret testikelkræft og gives under 50 procent chance for at overleve, da kræften blandt andet har spredt sig til hjernen og lungerne.

* 1997:

- Armstrong erklæres rask igen og genoptager træningen. Han skriver kontrakt med US Postal.

* 1998:

- Armstrong er tilbage på topplan og vinder blandt andet Luxembourg Rundt.

* 1999:

- Armstrong vinder Tour de France som den kun anden amerikaner i historien.

* 2000:

- Armstrong vinder Tour de France for anden gang i træk.

* 2001:

- Armstrong sikrer sig et Tour de France-hattrick og bliver den kun femte mand i historien til at vinde det franske etapeløb tre gange i træk.

* 2002:

- Armstrong vinder Tour de France for fjerde år i træk og er kun én sejr fra rekorden for flest sejre (Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain).

* 2003:

- Armstrong cykler sig ind i den fornemme klub for flest Tour de France-sejre med sin femte gevinst på de franske landeveje.

* 2004:

- Inden årets Tour de France udkommer en bog, hvor Armstrong beskyldes for doping. Armstrong vinder Touren for sjette år i træk og erobrer dermed rekorden for flest sejre i løbet alene.

* 2005:

- I april annoncerer Armstrong, at han indstiller karrieren efter årets Tour de France, som han ender med at vinde igen - for syvende år i træk.

- I august skriver den franske avis L'Equipe, at seks urinprøver fra Armstrong under Touren i 1999 indeholder spor af epo.

* 2006:

- Et uafhængigt organ i den internationale cykelunion (UCI) frikender Armstrong for dopinganklagerne bragt i L'Equipe.

* 2008:

- Armstrong annoncerer, at han gør comeback i 2009.

* 2009:

- Armstrong bliver nummer tre i Tour de France.

* 2010:

- Den amerikanske cykelrytter Floyd Landis indrømmer at have dopet sig, mens han kørte for US Postal-holdet og anklager sine holdkammerater, inklusiv Armstrong, for at have gjort det samme.

- Armstrong bliver nummer 23 i sit sidste Tour de France, hvor et styrt på første bjergetape koster ham muligheden for en topplacering.

* 2011:

- Den tidligere holdkammerat Stephen Swart siger, at Armstrong var initiativtager til, at flere ryttere på holdet brugte epo.

- Armstrong annoncerer - for anden gang - sit karrierestop.

- Tidligere holdkammerat Tyler Hamilton siger, at han og Armstrong tog epo under Tour de France i 1999, 2000 og 2001.

* 2012:

- Efter en lang årrække med dopinganklager mod sig åbner det amerikanske antidopingagentur (Usada) en sag mod Armstrong.

- Armstrong fastholder sin uskyld og lægger sag an mod Usada. Den bliver afvist, og Armstrong forsøger herefter at bremse Usadas sag mod ham ved en domstol. 20. august meddeler domstolen, at Usadas sag ikke kan bremses.

- 23. august meddeler Armstrong, at han opgiver kampen mod Usadas dopinganklager. Han fastholder dog sin uskyld. Usada siger, at han vil blive frataget alle resultater efter 1. august 1998 og udelukket fra sporten på livstid.

- 10. oktober offentliggør Usada sin rapport på 1000 sider med det bevismateriale, der er indsamlet mod Armstrong og US Postal-holdet.

- 17. oktober trækker Armstrong sig som formand for den velgørende organisation Livestrong.

- 22. oktober fratager UCI Armstrong alle hans syv Tour de France-sejre.

* 2013:

- 17. januar: Lance Armstrong indrømmer at have taget præstationsfremmende midler i sin aktive karriere - blandt andet epo og bloddoping - i et tv-interview med talkshowværten Oprah Winfrey.

Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Motorsport
Annonce
Sport lige nu
Tophistorie

Avis: Nicki Bille anholdt for overfald på betjent

Rosenborg-angriberen risikerer ubetinget fængselsstraf for vold mod betjent i påsken.
forsiden lige nu

Flere piger søger hjælp i æreskonflikter

Antallet af unge, der søger hjælp i æresrelaterede konflikter, er mere end fordoblet på fire år.

Avis: Nicki Bille anholdt for overfald på betjent

Rosenborg-angriberen risikerer ubetinget fængselsstraf for vold mod betjent i påsken.

"Kaptajns handlinger svarer til drab"

Sydkoreas præsident langer hårdt ud efter besætningen fra kæntret færge.

Danske firmaer strutter af sundhed

Kreditværdigheden i erhvervslivet er nu højere end i flere år.

Nyt Malaysia Airlines-fly i problemer

Et fly med 166 personer om bord måtte nødlande i Kuala Lumpur, efter at flydækket punkterede.

"Pludselig vinkede alle soldaterne til mig"

Danske Torben Dahl løb for en uge siden et noget specielt maraton i Nordkorea.
Annonce
Annonce
Sport
Fodbold
Avis: Nicki Bille anholdt for overfald på betjent
Rosenborg-angriberen risikerer ubetinget fængselsstraf for vold mod betjent i påsken. 
Håndbold
Ærgerlig Fruelund: Vi kom for sent i gang
Katrine Fruelund og Randers var for længe om at finde sig selv i DM-semifinalen mod FC Midtjylland. 
Golf
Hvepse sendte golfspiller i vandet
Pablo Larrazabal overraskede publikum ved at hoppe i vandet under Malaysian Open. 
Annonce
Annonce