Kæmpetruck i spidsen for Giroen
Se hvem der kører med i reklamekaravanen her.
En kæmpe, lyserød truck fra den italienske sportsavis La Gazetta dello Sport kommer til at føre an, når årets Giro d’Italia bliver afviklet med start i Herning.
Den er dog blot én af i alt 27 reklame-køretøjer, der kører foran Giro d’Italia-feltet for at skabe stemning på de jyske og senere italienske veje.
Karavanen kører mellem en time og halvanden foran feltet og underholder publikum med reklamegaver og en generelt farverig optræden.
Den danske karavane
Hvis man ønsker at se den store truck på 1. etape i Herning, kører reklamekaravanen ud på den 8,7 kilometer lange strækning mellem 14 og 14.30.
I den danske Giro d’Italia-karavane deltager følgende:
- TV2 Sporten (1 bil)
- Handelsbanken (1 bil)
- Forever Skin Care (1 bil)
- Bilka (2 biler)
- Berlingske/BT (1 bil)
- Ringkøbing-Skjern Kommune (1 bil)
- Lemvig Kommune (1 bil)
- Struer Kommune (1 bil)
- Holstebro Kommune (1 bil)
- Horsens Kommune (1 bil)
- Herning Kommune (2 biler)
- Hedensted Kommune (2 biler)
- Sand Spedition (1 bil), KMD (1 bil)
- Skoda Italien (2 biler)
- Skoda Danmark (6 biler)
- TDC (1 bil)
- La Gazzetta dello Sport (1 truck)