*

Tennis 24.01.2012 kl. 12:48

Serena Williams topper med svinestreger

Serena Williams har betalt dobbelt så meget i bøder til WTA, som de næste ni spillere på listen.

Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams er kendt på WTA-touren for at have et iltert temperament. Det kommer også til udtryk i bødekassen. Foto: Andrew Brownbill/AP

Over dobbelt så mange penge for brud på reglementet som de ni efterfølgende kollegaer til sammen. Så meget har Serena Williams betalt til WTA over de seneste seks år, beregnet ud fra de bøder, som er udstedt under grand slams.

Det viser en opgørelse som thetennisspace.com har lavet baseret på tal fra Det Internationale Tennisforbund.

Den yngste Williams-søster har i de seneste seks år måtte slippe 104.500 amerikanske dollars svarende til næsten 600.000 danske kroner for forseelser som for eksempel usportslig optræden og verbale overfald.

Bolden ned i halsen

Serena Williams' værste og mest omtalte forseelse ligger tilbage ved US Open i 2009, da hun under sin semifinale mod Kim Clijsters truede en linjedommer med at proppe bolden ned i halsen på hende.

"Jeg sværger ved gud, jeg... jeg tager den her... den her bold og propper den ned i halsen på dig, hører du?," sagde Serena Williams dengang - angiveligt også tilsat en håndfuld bandeord.

Linjedommeren var kommet for skade at dømme et af Serena Williams' slag ude på et afgørende tidspunkt i kampen.

Kostede finaleplads og rekordbøde

I første omgang kostede miseren Williams et tabt point i kampen mod Clijsters, hvilket gav belgieren et afgørende break, der siden resulterede i, at hun spillede sig i finalen, hvor hun som bekendt slog danske Caroline Wozniacki.

Senere blev hun også idømt en rekordbøde på næsten 400.000 kroner for sine ord, og det er da også den primære årsag til, at hun ligger så langt foran de øvrige på listen over bøder.

Derudover er Serena Williams i andre tilfælde blevet tildelt bøder for eksempelvis at bande, at misbruge sin ketsjer, samt at udeblive fra et pressemøde i forbindelse med Wimbledon i 2008.

Ukendt andenplads

Spilleren på bødelistens andenplads er stort set ukendt, men hun er også amerikaner.

Navnet er Bethanie Mattek-Sands, og hendes samlede bødesum lyder på omkring 74.000 kr.

Størstedelen af pengene er hun netop blevet dømt til at betale på grund af usportslig optræden efter sit nederlag i første runde ved dette års Australian Open.

Men også tilbage i 2010 kom hun i problemer under French Open, her blev hun idømt en bøde for verbalt overfald.

Wozniacki ikke med

På listens tredjeplads ligger Victoria Azarenka med bøder for næsten 40.000 kr for blandt andet at bande og at udeblive fra en pressekonference ved French Open i 2010.

Caroline Wozniacki er ikke med på listen, hvilket vil sige, at hendes samlede bødesum ikke løber op i mere end 2.500 dollars, ca. 14.000 kr., som er det beløb listens nummer 10, Andrea Petkovic, har betalt.

Bødelisten kan læses i sin fulde længde på engelsk her.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Sport nyhedsoverblik
Sport lige nu
Tophistorie

Tennisekspert: Sådan vinder Wozniacki over Williams

Caroline Wozniacki skal spille op til sit allerbedste, hvis hun skal slå Venus Williams.
forsiden lige nu

Tysk anklager: Pilot behandlet for selvmordstanker

Før Andreas Lubitz fik flyvelicens var hans i psykoterapeutisk behandling og selvmordstruet, siger anklager.

Efter ny måde at sortere blandt fostre: "Vi vil se mere af den slags i fremtiden"

Det er vigtigt at vurdere nye metoder, inden de bliver godkendt, siger Etisk Råd.

Grækenland dingler på kanten - går tiggergang hos Rusland

»Vi er på kollisionskurs med et fortysket Europa,« siger græsk minister, der er rejst til Moskva. Cheføkonom i Sydbank frygter græsk kollaps.

Død person i bil er stukket ihjel

Politiet ved endnu ikke, hvorfor en person er blevet dræbt.

Ny elektronikkæmpe breder sig - frygter hverken Expert eller Elgiganten

Danmarks nyeste elektronikkæde, Euronics, nærmer sig 20 butikker og er klar til meget mere.

Dansk topnazist og SS-officer er død

Søren Kam var en eftersøgt tidligere SS-officer, som Tyskland nægtede at udlevere til Danmark.
Annonce
Annonce
Sport
  • Juridisk tvist kan udløse ny landsholdskonflikt

    Klubberne i Superligaen og landsholdsspillerne strides om centralt punkt i den nye aftale mellem Spillerforeningen og DBU.

    Pierre Emile Højbjerg skal til kaffe

    Landsholdets opkomling Pierre Emile Højbjerg kan se frem til at blive sat på plads foran sine holdkammerater efter et kontroversielt interview.

    Hvorfor ventede klubberne?

    24 dage. Så længe ventede Divisionsforeningen med at reagere på Spillerforeningens overtagelse af spillernes kommercielle rettigheder.

    Flagskib uden flåde

    Juventus er i øjeblikket italiensk fodbolds eneste bud på et europæisk storhold. Men historien viser, at det er svært at trække læsset ene klub.

Annonce
Annonce