Kerber slog Wozniacki suverænt
Caroline Wozniacki er færdig ved WTA-turneringen i Stuttgart efter store tæsk fra Angelique Kerber.
Revanchen udeblev for den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki i anden runde af WTA-turneringen Porsche Tennis Grand Prix i Stuttgart.
Her tabte Wozniacki med de klare cifre 1-6, 2-6 til tyske Angelique Kerber, som for nylig også fik ram på danskeren i finalen af WTA-turneringen i Farum.
Mens det i Farum-finalen blev til to gange 6-4 i tyskerens favør, så vandt verdens nummer 14 torsdag aften mere sikkert over den tidligere danske verdensetter, som i dag er nummer seks i verden.
Vinder på vinder
Kerber storspillede og hamrede den ene vinder efter den anden af sted på grusunderlaget, og selvom Wozniacki er en af verdens bedste rent defensivt, så kunne hun intet stille op mod Kerber, der i kvartfinalen møder Wimbledon-mesteren Petra Kvitova.
Det hele begyndte at gå galt ved stillingen 2-1 til Kerber i første sæt. Kerber fik brudt til en 3-1-føring, og derefter var hun ikke til at stoppe.
Første sæt blev sikret uden slinger, og Kerber indledte andet sæt med at bryde Wozniackis serv endnu en gang til en 1-0-føring. Det blev hurtigt 3-0 efter et nyt brud, og på det tidspunkt virkede Wozniacki mere end chanceløs.
Første grusturnering
Bagud 0-4 fik Wozniacki trods alt forhindret et ydmygende æg i andet sæt, da hun holdt sin serv til 1-4, men den tyske sejr kom aldrig i fare.
Sidste år nåede Wozniacki frem til finalen i Stuttgart, hvor det blev til et nederlag til tyskeren Julia Görges.
Turneringen i Stuttgart var Wozniackis første på grus i denne sæson.

Forgænger: Beckham ikke i top 1.000

Elendige vilkår i toprestauranter
Speedbåd med børn torpederede mole
Fire personer blev slynget over bord, da gassen satte sig fast i speedbåd. Læs artikel
Et-årigt barn druknet i vandhul
Trods genoplivningsforsøg var det ikke muligt at redde etårigt barns liv. Læs artikel
Fredag blev årets første sommerdag - bliver lørdag den anden?
Sundhedsstyrelsen advarer mod dræber-virus
Sundhedspersonalet i Danmark skal være opmærksomme på en farlig coronavirus. Læs artikel
”Jeg har endnu et gear til finalen”


