*

Tennis

Rafael Nadal revancherede nederlag og er i finale i Kina

Den spanske verdensetter måtte ud i tre sæt, inden han fik besejret bulgarske Grigor Dimitrov i Beijing.

For fjerde gang i karrieren er tennisspilleren Rafael Nadal klar til at spille finale ved ATP-turneringen China Open i Beijing.

Den spanske verdensetter vandt lørdag i semifinalen med 6-3, 4-6, 6-1 over bulgareren Grigor Dimitrov.

Rafael Nadal vandt China Open helt tilbage i 2005, og både i 2013 og 2015 tabte han finalen.

Grigor Dimitrov nåede sidste år frem til finalen ved turneringen i Kina.

Med sejren fik Rafael Nadal revancheret sidste års nederlag i kvartfinalen i Beijing til netop Grigor Dimitrov.

Bulgareren har kun formået at vinde en enkelt gang over spanieren i ti indbyrdes kampe.

I lørdagens kamp brød Rafael Nadal sin modstanders serv til 3-1 i første sæt, hvorefter spanieren holdt serv i resten af sættet.

I andet sæt lignede det en tidlig afgørelse, da Nadal brød til 1-0, men Grigor Dimitrov fik brudt tilbage til stillingen 3-3, og bulgareren brød igen til 6-4.

Så var det imidlertid slut med spændingen, og med tre servegennembrud i tredje sæt satte Rafael Nadal tingene på plads.

I finalen skal spanieren møde enten tyskeren Alexander Zverev eller Nick Kyrgios fra Australien.

De mødes senere lørdag i den anden semifinale.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her