*

Tennis

Wozniacki efter Kvitova-klø: Sejren var aldrig tæt på

Wozniacki måtte sige farvel til China Open, efter at hun tabte til tjekkiske Petra Kvitova.

Torsdag fik Caroline Wozniacki tjekkiske klø i China Open, da danskeren blev sendt ud af tennisturneringen af tjekkiske Petra Kvitova med cifrene 6-1, 6-4.

Wozniacki var efterfølgende afklaret med, at hun havde mødt en bedre spiller på dagen, og at hun ikke kunne have gjort meget anderledes over for den stærke venstrehåndsspiller.

- Jeg tror, at det eneste, jeg kunne have gjort anderledes, var at få nogle flere førsteserver ind i første sæt, siger Wozniacki til WTA.

- Bortset fra det så gjorde jeg mit bedste. Jeg servede bedre i andet sæt og fik lidt mere styr på det, men jeg følte aldrig, at jeg var i nærheden af en sejr.

Især i første sæt blev danskeren skilt ad af tjekken, der leverede vindere på samlebånd.

Suveræn Kvitova sendte Wozniacki ud af China Open

Tjekken fortalte efter kampen, at hun har stor respekt for Wozniacki og hendes resultater i år, og at det hjalp hende til at tage sejren.

- Caroline har en utrolig statistik i år, hun spiller fantastisk. Jeg ved, hvor hårdt det er at spille mod hende. Der er masser af dueller. Jeg vidste, det ville blive svært, og det var sådan, jeg forberedte mig til kampen, siger Kvitova.

Næste opgave for danskeren bliver WTA-turneringen i Hongkong i næste uge, hvor danskeren stiller op som forsvarende mester.

Sidst i oktober gælder det WTA Finals i Singapore, hvor sæsonens otte bedste spillere stiller op.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her