*

Tennis

Simona Halep får has på Maria Sharapova for første gang

Simona Halep var meget overbevisende, da hun vandt stort over Maria Sharapova ved China Open.

For første gang i karrieren fik den rumænske tennisspiller Simona Halep ram på russeren Maria Sharapova.

Det skete onsdag, da de to topspillere mødtes i tredje runde ved WTA-turneringen China Open i Beijing.

Simona Halep var meget overbevisende, da hun sejrede med cifrene 6-2, 6-2.

Useedede Maria Sharapova havde med syv sejre i syv kampe ellers et klart overtag i de indbyrdes kampe mod andenseedede Simona Halep før onsdagens opgør.

Simona Halep indledte dog stærkt og brød Maria Sharapovas serv rent i kampens første parti.

Herefter fulgte et break til hver spiller, inden Simona Halep holdt serv og bragte sig foran 3-1.

Herefter brød hun for tredje gang i træk sin modstanders serv og kom på 4-1.

Maria Sharapova, der blot er nummer 104 på verdensranglisten efter at have afsonet dopingkarantæne, holdt serv for første gang i kampen, da hun reducerede til 2-5, men Halep vandt alligevel sættet.

Rumæneren spillede på et meget højt niveau, og hun fortsatte med at være dominerende i andet sæt.

Simona Halep virkede uhyre beslutsom, og hun tvang Maria Sharapova til at satse meget i duellerne, hvilket betød en del russiske fejl.

Med servegennembrud til 2-1 og 5-2 banede rumæneren vejen for sejren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Memory Lane: Rock’N’Roll, Jeg Gav Dig Mine Aller Bedste År
Memory Lane Rockmuseum på Fuglsøcentret har netop fejret tre års fødselsdag, og rockarkæolog og indehaver Poul Nowack glæder sig over den udvikling, som museet har gennemløbet 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her