*

Tennis

Wozniacki slår 2018 i gang i Auckland

For fjerde år i træk indleder den danske tennisspiller sæsonen i Auckland i New Zealand.

Caroline Wozniackis 2018-sæson bliver servet i gang i Auckland om tre måneder.

Tennisturneringen ASB Classic meddeler på sin hjemmeside, at danskeren for fjerde år i træk er med ved turneringen, der spilles fra 1. til 6. januar næste år.

- Jeg ønskede virkelig at vende tilbage. Jeg har spillet godt i New Zealand og er kommet i semifinaler og en finale.

- Næste år ønsker jeg at komme tilbage efter trofæet, siger Caroline Wozniacki til turneringens hjemmeside.

Sidste år måtte danskeren se sig besejret i kvartfinalen, mens hun året før nåede frem til semifinalen.

I 2015 var Caroline Wozniacki i finalen i Auckland, en finale hun tabte til amerikaneren Venus Williams.

Tilbage i 2009 var en dengang 18-årig Wozniacki også med ved WTA-turneringen, hvor hun nåede frem til semifinalen.

Kvitova er klar til Wozniacki-møde efter sejr i Beijing

Caroline Wozniacki har i år været med i syv finaler på WTA-touren.

Danskeren tabte de seks første, men senest vandt hun finalen ved WTA-turneringen i Tokyo.

I øjeblikket er Caroline Wozniacki med ved China Open i Beijing, hvor hun torsdag møder tjekken Petra Kvitova i tredje runde.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her