Williams buhet af banen
Serena Williams gik amok på dommer og tabte semifinalen mod Kim Clijsters. Williams forlod banen hovedrystende.
Kim Clijsters er på vej i finalen mod Caroline Wozniacki i New York efter en højt overraskende afslutning.
Under pointet, der førte til matchbold mod Serena Williams i andet sæt, blev der kaldt en - tilsyneladende - forkert fodfejl mod Serena Williams.
Williams gik amok på liniedommeren hele to gange og modtog et strafpoint, da hun tidligere havde fået en advarsel. Pointet var det afgørende for kampen.
Ifølge ubekræftede reporter fra CBS var Serena Williams udfald mod liniedommeren ret voldsomme. Chefdommeren ville blot bekræfte over amerikanske medier, at der var tale om "usportslig optræden".
Forlod hurtigt banen
Serena Williams gav hurtigt hånd til Kim Clijsters og udvandrede fra banen, mens publikum på Arthur Ashe Stadium buhede højtlydt.
Belgiske Kim Clijsters fik derimod massive klapsalver fra publikum.
På et efterfølgende pressemøde ville Serena Williams ikke gentage sine ord.
"Jeg prøver bare at komme videre," sagde hun og erklærede, at det hele skyldes en misforståelse.
LÆS OGSÅ: Wozniacki klar til finalen