*

 

Svømning

Dansk svømmestjerne i amerikansk klemme – boede på sofa hos veninde

Lotte Friis havde et frygteligt 2015. Dødsfald og boligproblemer forstyrrede svømningen.

Lotte Friis havde et svært år i 2015. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

På overfladen så det fint nok ud. Lotte Friis svømmede sig til en fjerde- og en femteplads ved VM på langbane i russiske Kazan, men bag dette var dansk svømnings største profil de seneste otte år voldsomt forstyrret af problemer.

Hun var reelt uden fast bolig i otte måneder, og en nær venindes pludselige dødsfald sugede motivationen ud af hende.

Det skriver Lotte Friis i sit nyhedsbrev for marts.

»Pludselig virkede det at svømme ligegyldigt. For hvor vigtigt var det at svømme og konkurrere, når jeg aldrig havde tid til eller mulighed for at være sammen med mine venner og min familie. For at være sammen med dem jeg holder af. At livet er så skrøbeligt, at det pludselig kan være overstået på få sekunder, var ikke tanker, jeg tænkte før den forfærdelige dag i marts,« skriver Lotte Friis

Fem danske svømmere udtaget til OL

Hun henviser til den franske svømmer Camille Muffat, som var en af Lotte Friis’ nære venner og træningskammerat. Muffat døde under indspilningerne til et fransk reality program, da to helikoptere kolliderede i luften over Argentina 9. marts 2015.

»Når jeg ser tilbage på foråret, kan jeg godt se, at det tog mig lang tid at genvinde motivationen. Der var en lang periode, hvor jeg derfor ikke fik trænet optimalt. Selvfølgelig passede jeg min træning hver dag, men når hvert eneste træningspas er uden glæde, påvirker det kvaliteten af træningen. For mig er det vigtigt at være glad, at være i balance med mig selv, og at der ikke er for meget usikkerhed om mit daglige liv,« skriver Lotte Friis.

Siden november 2013 har Lotte Friis boet i USA, hvor hun træner med langdistancesvømmere i Baltimore, men i februar 2015 blev hun af økonomiske årsager nødt til at opsige lejemålet på det hus, hun delte med en veninde. Da blev Friis overrasket over, at hun ikke kunne finde en lejlighed, som hun kunne bo i frem til OL i Rio de Janeiro. Problemet var, at hun ikke havde arbejds- og opholdstilladelse, men udelukkende visum. Derfor rejste Friis i maj 2015 hjem til Danmark, hvor hun boede »på en sofa hos en veninde« indtil oktober, da hun endelig fik sit amerikanske visum igen.

»Denne ansøgnings proces var så kompleks, at jeg måtte engagere en amerikansk advokat med speciale i visa for at komme videre,« beretter hun.

Friis hyrede en advokat, som skulle hjælpe med at få et nyt visum.

»Det eneste svar, som vi kunne få, var, at de nok snart ville behandle den.«

Nu er hun tilbage i USA, og forberedelserne til OL er godt i gang.

»OL i Rio bliver mit tredje OL, og det bliver uden tvivl mit sidste. Jeg glæder mig vildt til det starter i Rio,« skriver hun.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport

Delaney og den sidste jagt på Champions League

Thomas Delaney kunne have skrevet under på et af de største tilbud i FCK’shistorie. Han kunne også lige nu være Bundesliga-spiller. Men det han allerhelst vil er at være anfører for FCK i Champions League.
Annonce
TV
Annonce
Evoque uden tag kan stadig køre i terræn: Men sælger Land Rover for meget ud?
Har Land Rover solgt den sidste rest af sin sjæl til Victoria Beckham og de andre i Hellerup-segmentet? Vi kører en Range Rover, som forsøger at skabe sin egen niche. 
Se flere
Viden
Overraskede forskere: Global opvarmning begyndte meget tidligere end hidtil troet
Et internationalt forskerteam med dansk deltagelse har visse steder i verden registreret klimasignaler, der vidner om global opvarmning, helt tilbage fra 1830’erne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her