*

Skisport 16.02.2013 kl. 18:50

Droppede lektierne og vandt VM

Den blot 17-årige amerikaner Mikaela Shiffrin vandt lørdag guld i slalom ved VM i Østrig.

Mikaela Shiffrin Foto: Matthias Schrader/AP

Mikaela Shiffrin er et af de mest lovende alpine talenter, og ved ski-VM udfoldede den 17-årige amerikaner potentialet og vandt lørdag guld i slalom.

Skoleeleven havde udskudt lektierne i et par uger for at koncentrere sig om VM, og det udmøntede sig i en sejr over de stærke og ældre konkurrenter.

- Det har været 17 år undervejs. Alle siger, at det er gået så hurtigt, mens det føles som for evigt for mig, forklarer Shiffrin.

Kørte sig op fra en tredjeplads

Teenageren kørte sig op fra en tredjeplads til sejr fra første til andet gennemløb i østrigske Schladming.

Østrigeren Michaela Kirchgasser tog sølvet - slået med 22 hundreddele af et sekund, mens svenske Frida Hansdotter, som førte efter første gennemløb, måtte nøjes med bronze.

- Jeg er ikke helt sikker på, om dette nogensinde kommer til at gå op for mig. Jeg kørte solidt i første omgang, men havde tunge ben og kom ikke op til mit bedste.

- Det gik bedre i den anden afdeling, men jeg var ganske nervøs, siger Schiffrin.

Blandt de yngste mestre

Schiffrin er blandt de yngste verdensmestre i alpint skiløb. Trioen Betsy Clifford (Canada), Marielle Goitschel (Frankrig) og James Couttet (Frankrig) var alle 16 år, da de sikrede sig VM-guld første gang.

Shiffrin havde sin store skidebut i et World Cup-løb som 15-årige i marts 2011. I december samme år nåede hun op på podiet i et World Cup-slalomløb i Lienz.

Et år senere - i december sidste år - vandt hun World Cup-løbet i svenske Åre - også i favoritdisciplinen slalom.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Sport lige nu
Tophistorie

Formel 1-chef kalder Alonsos uheld uforklarligt.

Bernie Ecclestone: McLaren er for dårlig til at komme med de nødvendige oplysninger om Alonsos uheld.
forsiden lige nu

Amerikansk jobfest smitter af på Europa

Derfor er det amerikanske kongetal vigtigt for europæisk økonomi.

Her er årets bedste danske pressefoto

Politikens Martin Lehman er netop kåret som Årets Pressefotograf - også tre førstepriser til fotografer på Jyllands-Posten.

British Airways-fly mod USA har udsendt alarm

Flyet på rute BA49 fra London til Seattle er vendt om, da der er tekniske problemer.

20-årig kvinde død efter påkørsel

Torsdag blev en 20-årig cyklist ramt af en bil og fik svære kvæstelser.

Borgmester mørkelægger mulig kontanthjælpsfejl

Anna Mee Allerslev (R) giver udvalgsmedlemmer mundkurv på i kontanthjælpssag.

Sådan styrer du, hvad du spiser

Forsker har fundet frem til skurkene, der narrer os til at overspise.
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Annonce