Annonce
Annonce
mandag 20. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten sport
Sejlsport 24.02.12 kl. 09:51
Simon og Emil Toft. Foto: Theron Kirkman/AP

Sejlerpris gik til opgivende 49'er-brødre

Brødrene Toft vandt prisen Årets Sejlsportspræstation 2011, selvom de har opgivet karrieren forud for OL.

Sejlerbrødrene Simon og Emil Toft havde knap fået VM-bronzemedaljerne om halsen, før de kom med den chokerende melding, at de stopper karrieren.

Men de to tidligere 49'er-sejlere har alligevel præsteret så overbevisende, at de fredag fik overrakt prisen for Årets Sejlsportspræstation 2011 i Bella Center i København i forbindelse med åbningen af udstillingen Både i Bella.

Brødrene Toft leverede i 2011 en meget overbevisende indsats i 49'er-klassen, som i øjeblikket er præget af hård konkurrence nationalt og internationalt.

Det blev til EM-bronze i juli, og ved VM i australske Perth i december lykkedes det Simon og Emil Toft at gentage bronzen på en finaledag, hvor de var tæt på sølvmedaljerne.

De to danske sejlere rykkede desuden kort efter årsskiftet op på førstepladsen på verdensranglisten i 49'er-klassen.

Det var alt sammen fryd og gammen for dansk sejlsport, hvor tre andre 49'er-besætninger garanterede tæt og hård konkurrence frem mod OL i London til sommer.

Men midt i januar faldt bomben, da de to sejlerbrødre meddelte, at de stopper karrieren kort før deres første oplagte OL-chance. Manglende lyst lød meldingen på i et indlæg på deres blog på sejlsport.dk.

Brødrene Toft modtog prisen fra Christian Kamp, som vandt den sidste år. Det er 25. gang, at prisen bliver uddelt, og der var flere tidligere prismodtagere til stede. Blandt dem Jørgen Bojsen-Møller, som vandt prisen de to første år.

- Vi er ret stolte over at være med i så fornemt et selskab. Der er jo mange dygtige sejlere, der tidligere har vundet prisen.

- Vi havde ikke lige ved sæsonstart regnet med, at vi et år senere ville stå med beviset på, at vi havde leveret årets bedste sejlsportspræstation, siger Simon Toft i en pressemeddelelse.

Årets Sejlsportspræstation - også kendt som årets sejler - bliver udpeget af en priskomité bestående af forskellige danske medier og ledelsen i Dansk Sejlunion.

Der følger et gavekort på 25.000 kroner med prisen.

Ritzau
Tilmeld dig Sport nyhedsoverblik
Annonce
Sport lige nu
Tophistorie

Kessler: Det kan være overstået på to minutter

Den danske bokser og hans modstander kommer til at tage mange chancer. Læs artikel
19.05 PREMIER LEAGUE Lindegaard sender penge til OB
forsiden lige nu

"Risikoen for ekstrem varme falder"

Ny viden om havenes CO2-optag vækker optimisme hos internationale klimaforskere. Læs artikel

Uønsket paryk-spion har forladt Rusland

Amerikaneren hvervede angiveligt russiske agenter. Læs artikel

Minister er klar med ny sundhedsplan

Sundhedsministeren vil øge hospitalers fokus på kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Læs artikel

USA

Tornadoer flår sig gennem tre delstater

Et større uvejr hærger den centrale del af USA. Læs artikel

Kessler: Det kan være overstået på to minutter

Den danske bokser og hans modstander kommer til at tage mange chancer. Læs artikel

Slut med sommervarme - temperaturen tager et dyk

Fra onsdag går det ned ad bakke og bliver koldt og vådt. Læs artikel
Annonce
Fodbold
Comeback sikrede Milan en CL-billet
I sæsonens sidste minutter fik AC Milan vendt 0-1 til sejr og forhindrede en blamage.  Læs artikel
Håndbold
EHF Cup-vinder før DM-finale: Selvtilliden er på plads
Team Tvis Holstebros kvinder fik overtaget i EHF Cuppen, og det giver et selvtillidsboost, erkender træneren.  Læs artikel
Cykling
Nibali holder fast på hård sne-etape
Vincenzo Nibali bliver svær at slå i Giro d'Italia. Ingen kan rigtigt udfordre ham i bjergene.  Læs artikel
Motorsport
Nicki Pedersen: Jeg bed smerterne i mig
Nicki Pedersen kom ikke slemt til skade, da han styrtede i finalen ved grand prixet i Prag.  Læs artikel
Golf
Thorbjørn Olesen fik klø af skotte i Bulgarien
Thorbjørn Olesen er færdig ved World Match Play Championship efter to tabte hulspilsdueller.  Læs artikel
Annonce
Annonce