*

Ishockey

Pucken piftede ind bag Frederik Andersen i målorgie

Den danske målvogter fik fuld spilletid, da Toronto hev sejr i hus efter at have sat stor føring over styr.

NHL

Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs har fået en point- og målrig start på den nye sæson i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Men i 8-5-sejren over New York Rangers natten til søndag dansk tid var målene mere ligeligt fordelt end i Torontos åbningskamp mod Winnipeg Jets, som endte med en sejr på 7-2.

Toronto med Frederik Andersen i målet hele kampen førte efter 17 minutter af første periode 5-1. Men inden anden periode var slut, havde New York Rangers udlignet til 5-5.

I de første 40 minutter blokerede danskeren 22 skud på mål ifølge NHL's hjemmeside.

I tredje periode tog Toronto igen teten på en scoring af Tyler Bozak, hvorefter Leo Komarov og Nazeem Kadri beseglede sejren med yderligere to mål til slutcifrene 8-5.

Dermed har Toronto vundet sine første to kampe. I tredje periode afværgede Frederik Andersen otte skud på mål.

Frans Nielsen blev matchvinder for Detroit Red Wings, da han efter 1-1 i den ordinære kamp mod Ottawa Senators scorede i straffeslagskonkurrence.

Danskeren var den eneste af i alt seks skytter, der formåede at score i konkurrencen på straffeslag.

Mikkel Bødker kom på scoringstavlen for San Jose Sharks, der tabte 1-4 hjemme til Los Angeles Kings.

Danskeren udlignede til 1-1 i første periode.

Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets gik fra isen uden point mod Chicago Blackhawks, som vandt 5-1.

I første runde gav Blackhawks de forsvarende NHL-mestre fra Pittsburgh Penguins en øretæve på 10-1.

Lars Eller fik cirka 15 minutter på isen, da danskeren og Washington Capitals sendte Montreal Canadiens hjem med et nederlag på 1-6. Eller kom ikke på måltavlen mod sin tidligere klub.

Det gjorde til gengæld superstjernen Alexander Ovechkin, der lavede fire mål for Washington.

Russeren lavede tre mål i Washington Capitals' første kamp i sæsonen.

Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets tabte 3-6 ude til Calgary Flames.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her