*

Ishockey

Nikolaj Ehlers har scoret ny rekordkontrakt i Winnipeg Jets

Den danske ishockeyspiller har indgået en ny kontrakt, der indbringer ham 265 millioner kroner over syv år.

Foto: Ryan Kang/AP

Den danske landsholdsspiller i ishockey Nikolaj Ehlers har forlænget sin kontrakt med Winnipeg Jets med syv år, skriver klubben på sin hjemmeside.

Kontrakten har en værdi af cirka 265 millioner kroner for danskeren, og det er den største kontrakt nogensinde til en dansk ishockeyspiller.

Winnipeg Jets spiller i den bedste nordamerikanske liga, NHL, og 21-årige Ehlers blev valgt i draftens første runde i 2014 af den canadiske klub.

I den seneste sæson blev danskeren noteret for 25 mål og 39 målgivende afleveringer for sin klub. Det var nok til at gøre ham til den spiller i Winnipeg med tredjeflest point, og det gav ham en delt 30.-plads i hele NHL.

I 2016-2017-sæsonen nåede aalborgenseren op på 100 kampe. Ehlers har til dato scoret 40 mål og leveret 62 målgivende afleveringer for klubben, som han har spillet 154 NHL-kampe for.

Ehlers deltog i VM for Danmark i 2017 i Tyskland. Der lavede han fire målgivende afleveringer for Danmark.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her