*

Ishockey

NHL-mester satte udfordrer til vægs med sejr i hård kamp

Pittsburgh Penguins vandt 4-1 over Nashville Predators i en kamp, der bød på mange udvisninger.

NHL

I et opgør, der til tider mindede mest om en boksekamp, vandt den forsvarende NHL-mester, Pittsburgh Penguins, 4-1 i andet opgør om Stanley Cup-trofæet i verdens bedste ishockeyliga.

Kampen mod Nashville Predators blev spillet på Pittsburghs hjemmebane, PPG Paints Arena.

Pittsburgh Penguins bringer sig dermed foran 2-0 i opgør. Der spilles som altid bedst af syv kampe.

Det var især en god tredje periode, der lagde fundamentet for Pittsburghs sejr.

Ved stillingen 1-1 scorede Jake Guentzel, Scott Wilson og Evgeni Malkin en gang hver i løbet af tredje periodes første tre minutter.

Nashville var ellers kommet foran 1-0 i første periode.

Pontus Åberg fintede sig igennem Pittsburghs forsvar, tog et træk uden om målmand Matt Murray og lagde pucken op i nettaget.

Det var et forløsende mål for Nashville, der forinden havde brændt chancer på stribe i en periode på mere end et minut, hvor holdet var to mand i overtal.

Der blev generelt gået til stålet, og der udbrød flere gange deciderede boksekampe mellem de to holds spillere. Nashville optjente undervejs otte udvisninger, mens Pittsburgh kunne nøjes med seks.

Pittsburghs Matt Murray stod igen en nærmest fejlfri kamp i målet, da han lavede hele 37 redninger på 38 skud.

Pittsburgh Penguins forsøger at genvinde NHL-finalerne som det første hold siden Detroit Red Wings i 1998.

Det er der nu gode chancer for. De næste to kampe i serien bliver dog spillet i Nashville.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her