*

 

Ishockey

Ishockey: Sønderjyske fuldbyrder comeback mod topholdet

Sønderjyske var nede med 0-2 mod Frederikshavn, men mestrene vendte slaget og endte som vinder.

Der var budt op til topkamp i Haderslev, da Metal Ligaens nummer to, mestrene fra Sønderjyske, tog imod topholdet Frederikshavn White Hawks.

Trods 2-0-føring til Frederikshavn kom sønderjyderne tilbage og endte med at vinde kampen med 4-2.

I en første periode med chancer i begge ender var det udeholdet, som tog føringen tidligt i kampen.

Amerikaneren Adam Miller slap fri lidt til højre for målet efter en god pasning helt nede fra egen zone.

Da en Sønderjyske-spiller samtidig kastede sig ned for at blokere det skud, Miller ventede med at sende af sted, blev Joni Myllykoski i Sønderjyskes mål generet så meget, at Miller kunne trække pucken op i modsatte målhjørne.

Scoringen faldt efter godt tre minutters spil.

Sønderjyske-spillerne fik sig lidt af et deja-vu i anden periode. Denne gang nåede haluret lige i underkanten af tre minutter, inden Frederikshavn åbnede perioden med en scoring.

I tæt trafik foran mål slap et skud fra Mads Bech hele vejen igennem og ind til 2-0.

De forsvarende mestre fik mere tempo i spillet efterfølgende, og blot et par minutter efter lykkedes det at reducere til 1-2.

Kim Lykkeskov fandt Thomas Spelling med en en flot tværpasning foran mål, og så var det ingen sag for Spelling at sætte reduceringen ind.

Det holdt perioden ud, men sønderjyderne have fået tro på tingene, og i tredje periode var det hjemmeholdet, som fik en kanonstart.

Efter godt tre minutter straffede Darcy Zajac en opspilsfejl fra topholdet, og så stod det 2-2.

Det var Sønderjyske, som mest ihærdigt jagtede en afgørelse i ordinær tid, og den kom med cirka fire minutter igen.

Kim Lykkeskov bankede endnu en tværpasning ind, og dermed var comebacket fuldbyrdet. I de døende sekunder hev Frederikshavn målmanden ud for at satse, og det udnyttede Thomas Spelling til at lukke kampen til 4-2 i et tomt mål.

Sejren betyder, at Sønderjyske nu kun er to point efter Frederikshavn i toppen af ligaen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her