*

Ishockey

Frans Nielsen scorede i Detroit-nederlag i NHL

Detroit Red Wings-danskeren Frans Nielsen kunne ikke forhindre nederlag til Calgary Flames trods en scoring.

Ishockeystjernen Frans Nielsen scorede natten til fredag for sjette gang i denne sæson for Detroit Red Wings i NHL.

Det endte alligevel med et nederlag på 3-6 på udebane mod Calgary Flames.

Den 33-årige dansker reducerede i slutningen af anden periode til 2-4 for gæsterne, der aldrig var i nærheden af sejren.

Calgary bragte sig i front med 2-0 i første periode, og det blev også 3-0 i anden periode, før Detroit fik reduceret til 1-3.

Kort efter at Frans Nielsen tæt foran mål havde dirigeret pucken i mål for 141. gang i sin lange karriere i NHL, svarede Calgary igen med en hurtig scoring ved tjekkiske Jaromír Jágr.

Jaromír Jágr er med sine 45 år en legende i NHL, hvor han er i gang med sin 24. sæson.

Med sejren har Calgary 18 point for 16 kampe, hvilket placerer holdet på en syvendeplads i den vestlige konference.

Detroit har 17 point for 17 kampe og er aktuelt nummer 11 i den østlige konference.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her