*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Boksning 09.02.2010 kl. 09:10

Holyfield: Det lyder som en "great fight"

Evander Holyfield er klar til at gå nogle omgange med Brian Nielsen, hvis danskeren gør alvor af sine planer om et comeback i bokseringen. Det fortæller han, da Ekstra Bladet konfronterer ham med danskerens tanker.

Evander Holyfield har ikke hørt noget om interessen fra Brian Nielsen og promotor Kalle Sauerland. Foto: AP

- Det er helt nyt for mig, det du fortæller, men selvfølgelig er jeg klar til at møde Nielsen. Det lyder som en ’great fight’, siger Evander Holyfield.

Skal kampen blive til noget, så skal Brian Nielsen beslutte sig for at gøre comeback i en fart. Hvis kampen først skal bokses om et år, så bliver det ikke til noget.

- Om et år? Så længe kan jeg ikke vente, for der tror jeg, jeg er stoppet. Kom med ham om et halvt år, så tager vi den kamp.

Gode muligheder

Evander Holyfield understreger dog, at han ikke har hørt noget om interessen fra Brian Nielsen og promotor Kalle Sauerland. Den 47-årige amerikaner opfordrer Sauerland til at henvende sig til sin promotor. Og den henvendelse kan snart komme.

- Faktisk ser jeg rigtig gode muligheder for at sætte Brian Nielsen op mod Nikolai Valuev eller Evander Holyfield. For jeg er en promoter, der meget gerne vil lave de store kampe, siger Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.

Evander Holyfields seneste kamp var netop mod den russiske kæmpe Nikolay Valuev. En kamp som Valuev til tilskuerne store utilfredshed vandt på point efter 12 omgange. Holyfields næste kamp er den 20. februar, hvor han i Sydafrika skal møde 41-årige Francois Botha.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Sport nyhedsoverblik
Sport lige nu
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce