Mikkel Kessler er usikker på vægtfremtid
Letsværvægt eller tilbage til supermellemvægt? Mikkel Kessler er ikke sikker på, hvor boksefremtiden ligger.
Når den danske boksestjerne Mikkel Kessler 19. maj går i ringen i Parken mod amerikanske Allan Green, er der tale om danskerens debut i letsværvægt.
Spændt på ny vægtklasse
Om fremtiden forbliver i den vægtklasse, eller om han går en vægtklasse ned til supermellemvægt igen, er Kessler selv i tvivl om.
- Jeg ved det ikke endnu. Nu bliver det i første omgang spændende for mig at bokse i letsværvægt. Det bliver noget nyt. Jeg har ikke tænkt over, om jeg skal gå ned i vægtklasse igen.
- Det kunne jeg sagtens. Jeg er klar til at møde alle de store i alle vægtklasser, siger Kessler.
Han er spændt på sin debut i letsværvægt.
- Jeg finder ud af, om jeg får smag for min nye vægtklasse. Jeg føler i hvert fald, at jeg er stærk nok til at være deroppe, lyder det fra Kessler.
Andre boksere har før gået en vægtklasse op uden succes. For eksempel tysk-armenske Arthur Abraham, der gik fra mellemvægt op til supermellemvægt for at kunne deltage i Super Six-turneringen, hvor også Kessler deltog.
Ved godt helbred
Det blev ingen succes for Abraham, som ellers var suveræn i mellemvægt. Men Kessler frygter ikke en lignende nedtur ved at gå en vægtklasse op.
- Arthur Abraham blev ganske enkelt udbokset i supermellemvægt. Det havde ikke noget at gøre med, at han gik en vægtklasse op.
- Han kunne boksemæssigt bare ikke være med på det plan. Det er noget andet med mig. Jeg har boksningen med, og jeg har det fysiske med, forklarer Kessler.
Helbredet har ofte drillet bokseren, men indtil videre er der ingen problemer forud for Green-kampen.
- Det går godt med helbredet. Det går godt med det hele. Jeg passer lidt mere på mig selv, end jeg plejer, og jeg satser ikke for meget i under sparring, siger Kessler.

Vincenzo Nibali satte alle på plads

"Sverige-optøjer ændrer ikke noget"
Vincenzo Nibali satte alle på plads
Vincenzo Nibali fra Astana vandt 20. etape og ligner en sikker Giro-vinder Læs artikel
Kennedy: Den nordiske race virker overlegen
Ny bog med dagbogsudsnit antyder, at John F. Kennedy var fascineret af Hitler. Læs artikel
Jagten på verdens første hjemmeside
Med rejsekort bliver du snydt for hjemrejse
Rejsekortet giver dig kortere tid at rejse i sammenlignet med billetter eller klippekort. Læs artikel


