*

Boksning

Bokselegenden fra oscarvinderen "Raging Bull" er død

Jake LaMotta blev portrætteret i "Raging Bull". Bokseren døde tirsdag, oplyser datteren ifølge flere medier.

Jake LaMotta (tv), som blev kendt for sin meget aggressive boksestil, blev i 1949 verdensmester i mellemvægt. Foto: Matty Zimmerman/AP

Bokseren Jake LaMotta, hvis liv i og uden for ringen blev skildret af skuespilleren Robert De Niro i filmen "Raging Bull", er død.

Det oplyser LaMottas familie ifølge BBC. Nogle medier skriver, at Jake LaMotta blev 95 år, mens andre skriver 96. Årsagen er forskellige meldinger om bokserens fødeår.

Ifølge datteren døde Jake LaMotta tirsdag.

Den italiensk-amerikanske bokser havde en spektakulær karriere i ringen som professionel med 83 sejre, 19 nederlag og fire uafgjorte kampe fra 1941 til 1954.

Hans mest berømte sejr er uden tvivl den, der i februar 1943 afsluttede den ligeledes legendariske Sugar Ray Robinsons æra som ubesejret.

Symptomatisk for aktivitetsniveauet dengang mødtes de to igen allerede tre uger senere, hvor Jake LaMotta blev den lille. Det blev han i øvrigt fem af de seks gange, han mødte Sugar Ray Robinson.

Jake LaMotta, som blev kendt for sin meget aggressive boksestil, blev i 1949 verdensmester i mellemvægt.

Han huskes også for med vilje at have tabt en kamp i 1947. LaMotta gjorde det for at tækkes mafiaen, der sørgede for, at han senere fik en VM-chance.

Efter at den aktive karriere var slut, optrådte Jake LaMotta som skuespiller og standupkomiker.

Hans navn blev udødeliggjort i filmsammenhæng i 1980, da LaMottas liv var omdrejningspunkt i "Raging Bull". Filmen, der er instrueret af Martin Scorsese, vandt to oscarstatuetter.

Den ene gik til Robert De Niro for bedste mandlige hovedrolle.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her