*

 

Atletik

Mystisk pengestrøm på 150 mio. skal undersøges

Hvorfor betalte russisk tv pludselig seks gange mere for VM i atletik end aftalt?

Lamine Diacks søn Papa Massata Diack deltog på et møde om en betragtelig forhøjes af prisen for at vise atletik-VM. Foto: Kin Cheung/AP

Prisen for, at russisk tv måtte vise VM i atletik i 2013, steg pludselig fra 36 mio. kr. til 150 mio. kr. Det skriver AP, der har fået fat i den rapport, der bliver offentliggjort kl. 15 i dag.

I 2012 mødtes fire mænd på et hotelværelse i Moskva. Til stede var Papa Massata Diack – søn af den daværende præsident for Det internationale atletikforbund, IAAF, Lamine Diack, Valentin Balakhnichev (daværende præsident for Det russiske atletikforbund), en advokat fra IAAF og en repræsentant for russisk tv.

Ifølge rapporten diskuterede de tilstedeværende ”problemet” med prisen - 25 mio. kr. - for de russiske tv-rettigheder til at vise VM i atletik i 2013, der blev afholdt i Moskva.

AP skriver at »Papa Massata Diack efter mødet havde en aftale med en ledende russisk bank med en værdi på 150 mio. kr.«

Det er Det internationale dopingagentur, Wada, der har nedsat en kommission, der skulle kigge på anklager om dopingsnyd og bestikkelse for at undgå, at positive dopingprøver kom for dagen.

Som leder af kommissionen sidder Dick Pound, og han anbefaler, at tv-rettighederne undersøges i mindste detalje.

For de 150 mio. kr. blev en advokat, som Lamine Diack havde håndplukket, sat til at håndtere alle de russiske dopingsager, hvor der var problemer med værdier i det såkaldte biologiske pas, der viser, om udøvere har unaturlige værdier i blodet, som kan indikere bloddoping.

Advokaten, Habib Cisse, var blevet sat på sagen efter at IAAF’s normale advokat Huw Roberts havde udtrykt bekymring om, hvordan man ville håndtere de unormale blodværdier fra ni russiske atleter. På den måde blev ni russiske atleters dopingprøver syltet – selvom de dog ikke fik lov til at deltage ved VM.

Huw Roberts bekymring blev besvaret med at Lamine Diack var »i en svær klemme, som kun kunne løses af præsident Putin, som han havde et venskab med.«

Rapporten viser også, at det er usandsynligt, at ledere af IAAF ikke har været bekendt med problemerne omkring betaling for at have ignoreret positive dopingprøver. Ifølge Dick Pound kan man ikke »skyde skylden på en lille gruppe slyngler,« og han anbefaler, at IAAF reformeres. Denne formulering kan blive et problem for den nuværende præsident for IAAF, briten Sebastian Coe.

Sebastian Coe (th.) overtog rollen som præsident efter Lamine Diack. Foto: Andy Wong/AP

Både Lamine Diack og Valentin Balakhnichev er trådt tilbage under beskyldninger om korruption.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport

Pytlick har lært sig at sige pyt

Jan Pytlick er tilbage som klubtræner i dansk kvindehåndbold, men hvordan i alverden finder han dog motivation i en middelgod kamp foran 550 tilskuere, når han har stået med høj puls i to OL-finaler og endda har vundet dem begge? Og hvordan har han det med Dansk Håndbold Forbund, der fyrede ham som træner for kvindelandsholdet uden at opnå bedre resultater bagefter?
Annonce
TV
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her