*

Amerikansk Fodbold

Brady hylder mental styrke efter historisk comeback

New England Patriots var begravet, men rejste sig fra de døde i Super Bowl-triumfen mod Atlanta Falcons.

Nede 3-28 i tredje quarter var New England Patriots nærmest dømt ude af årets Super Bowl i NFL mod Atlanta Falcons, men anført af Tom Brady lancerede New England et historisk comeback.

Det lykkedes at tvinge kampen i overtid ved 28-28, og på den første angrebsserie i overtiden afgjorde man kampen med et touchdown til 34-28.

Og den triumf viste alt om, hvilken mental styrke der er hos de nu femfoldige Super Bowl-mestre.

- Det her er alt sammen positivt. Det krævede en masse mental styrke, og vi kommer til at huske det her i resten af vores liv, siger Brady ifølge nyhedsbureauet AFP efter triumfen.

Vanvittigt comeback sikrede femte Super Bowl-sejr til Patriots

Den 39-årige quarterback sikrede sig sin femte Super Bowl-ring og blev for fjerde gang kåret til finalens MVP (Most Valuable Player). Begge dele har ingen quarterback præsteret tidligere.

Både Brady og resten af holdet virkede helt fra koncepterne i første halvdel af kampen, hvor man blev totalt domineret af Atlanta Falcons.

Quarterback Matt Ryan styrede den offensive Atlanta-maskine, mens holdets forsvar konstant lagde pres på Brady.

Men New England og i særdeleshed Tom Brady er kendt for at lave comebacks, og selv om der skulle et historisk et af slagsen til at vende fiasko til triumf, så troede han på det hele vejen.

- Vi bragte alle sammen hinanden tilbage i kampen. Vi følte aldrig, at vi var ude af kampen, siger Tom Brady ifølge AFP efter triumfen.

Atlanta Falcons har nu været i to finaler og tabt dem begge. Første gang var i 1998-sæsonen med danske Morten Andersen som kicker, hvor Denver Broncos var for stor en mundfuld.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
TV
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her