*

Det frie ord

Let: I Danmark må du sige (næsten alt), hvad du vil

I Danmark må man sige og skrive sin mening, uden at nogen kan stoppe det. Bagefter kan man dog straffe en person, en avis eller en tv-station, hvis det, der er sagt eller vist, er forbudt.

Danmark fik sin første grundlov i 1849. Den giver borgerne i Danmark forskellige rettigheder og pligter. En af de rettigheder, Grundloven beskriver, er ytringsfriheden, som er friheden til at udtrykke sin mening. Det betyder, at man må sige eller skrive, hvad man vil, og at ingen må kontrollere, hvad man siger, skriver, tegner eller viser billeder af, før det sker.

Ytringsfriheden giver borgerne mulighed for at kritisere dem, der har magten i Danmark. På den måde har ytringsfriheden været meget vigtig for demokratiets udvikling. I dag er det tilladt at sige, hvad man mener om dronningen, regeringen, Gud og mennesker. Det gælder for alle borgere i almindelige samtaler, for kunstnere og for medier. Formålet er at beskytte borgerne mod at blive undertrykt af diktatorer, politikere eller religiøse kræfter.

Medier som aviser, tv-stationer og sociale medier på internettet er med til at sikre frie samtaler. De kan holde øje med dem, der bestemmer i samfundet, og de kan "råbe op", hvis nogen gør noget ulovligt eller kritisabelt.

Censur under Anden Verdenskrig

Ytringsfriheden har flere gange været under pres. I 1940 blev Danmark besat af Tyskland under Anden Verdenskrig, og det blev forbudt at udtrykke noget, der kritiserede Tyskland.

Lige nu er ytringsfriheden i Danmark og Europa også under pres. For eksempel når islamister truer eller angriber tegnere, der kritiserer islam. Angrebene betyder, at mange aviser ikke viser tegninger af Muhammed, og at nogle mennesker ikke tør at kritisere islam.

Udvidelse af ytringsfriheden

I dag er det ikke kun Grundloven, der sikrer ytringsfrihed. Retten til at udtrykke sig frit støttes af de fleste lande gennem blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Ytringsfriheden er blevet en ret, der gælder i hele den vestlige verden – og i mange andre lande på Jorden.

I Danmark er ytringsfriheden også blevet udvidet efter ungdomsoprøret i Europa og Nordamerika i slutningen af 1960’erne. I 1969 blev det for eksempel tilladt at vise porno-billeder af nøgne mennesker, der havde sex.

Privatlivets fred

Der er også nogle regler, som bestemmer, hvad man ikke må sige om andre, så der er ikke total ytringsfrihed i Danmark. En af dem handler om at beskytte "privatlivets fred" og betyder, at man for eksempel ikke gå ind i andre menneskers huse, lytte til deres telefonsamtaler eller læse deres e-mails, hvis de ikke vil have det. Medierne må heller ikke skrive om eller vise andre menneskers liv uden tilladelse.

Det kan dog være i orden at skrive om private forhold, hvis det er vigtigt eller interessant for alle borgere i Danmark – det kaldes for offentlighedens interesse.

Injurier

Man kan også blive straffet, hvis man uden for en privat sammenhæng siger, skriver eller gør noget, der fornærmer en anden persons ære. Det kaldes for en injurie eller en ære-krænkelse. For eksempel må man ikke beskylde en person for at have lavet noget ulovligt, hvis personen ikke har gjort det. Man må heller ikke tale meget nedladende om andre mennesker, hvis det kan krænke deres ære.

Racisme

Det er også forbudt at sige eller skrive noget, som truer eller fornærmer en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, etniske baggrund, religion eller seksualitet. Det vil sige, at man ikke må håne eller true nogen, fordi de har sex med mennesker af samme køn, eller afrikanere, fordi de har en mørk hudfarve. Det kaldes for racisme. Den regel blev lavet i Danmark for at beskytte jøder.

Blasfemi

Man må heller ikke håne eller fornærme en religion, så dem, der tror på religionen, bliver meget krænkede. Det kaldes for blasfemi. Siden 1946 er ingen blevet straffet for blasfemi i Danmark, og i mange andre landet er regler om blasfemi blevet afskaffet, fordi de aldrig bruges. Praksis i Danmark er, at myndighederne tillader, at man gør grin med religioner.

Opgaver

Dokumentation: Lærervejledning (pdf)

Dokumentation: Tekst og opgaver samlet (pdf)

Introduktion: Kender du ordene?

Opgave 1: Tal om ordene

Opgave 2: Træn dit ordforråd

Opgave 3: Spørgsmål til teksten

Opgave 4: Skriv en mail til din ven

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her