*

Det frie ord

Svær: I Danmark må du sige (næsten alt), hvad du vil

I Danmark og andre vestlige lande må folk sige og skrive, hvad de mener, uden at andre på forhånd prøver at forhindre det. Efterfølgende kan en domstol dog godt straffe en person, en avis eller en tv-station for at have sagt eller vist noget, der er forbudt.

Tegning: Thorgerd Broni Jensen

I over 150 år har det i Danmark været tilladt at sige, hvad man mener om for eksempel kongen, regeringen og andre mennesker. Ja også Gud må man kalde for dum, grim eller ond, hvis man har lyst til det.

Denne ret gælder for alle borgere i almindelige samtaler, for kunstnere i kunstværker og for medierne i aviser, tv-programmer og på internettet.

Denne frihed blev sikret med i den danske grundlov i 1849. Her står der, at alle må sige og skrive, hvad de vil, og at ingen magthaver har ret til at kontrollere, hvad man har tænkt sig at sige, før man har sagt det.

Dengang grundloven blev vedtaget, var formålet først og fremmest, at folket skulle kunne kritisere dem, der havde magten i Danmark, og den var altså et opgør med de enevældige konger, der i flere hundrede år havde bestemt det meste i Danmark. Samtidig var den et vigtigt grundlag for indførelsen af demokrati, da alle fik ret til at deltage i den demokratiske debat.

 Det gælder stadig. Formålet med ytringsfriheden i Danmark er at beskytte danskerne mod at blive undertrykt af enevældige herskere, diktatorer, politikere eller religiøse kræfter og at sikre, at demokratiet – altså at danskerne selv bestemmer over landet – fungerer gennem frie samtaler. Den frie debat sikrer også frihed til at forske, så vi alle kan blive klogere.

Her spiller også medierne – forlag, aviser, tv-stationer og sociale medier på internettet – en vigtig rolle, fordi de kan holde øje med dem, som folket har valgt til at styre samfundet. Medierne ”råber op”, hvis magthaverne gør noget ulovligt eller kritisabelt.

Selv om der altså er ytringsfrihed i Danmark, kan man alligevel blive straffet for, hvad man siger – dog først efter man har sagt det. Men dels er straffene meget små – dels er det sjældent, at man foran en dommer skal forsvare, hvad man har sagt.

Censur under Anden Verdenskrig

I dag er de enevældige konger fortid i Danmark, men der har i nyere tid været flere angreb på ytringsfriheden. For eksempel da Tyskland i 1940 under Anden Verdenskrig invaderede Danmark og med hjælp fra den danske regering indførte censur.

I Danmark blev det dengang under Tysklands besættelse forbudt at sige eller trykke noget, der kunne skade det dansk/tyske forhold – altså kritisere Tyskland. Som protest mod det opstod under Besættelsen flere hundrede frie aviser og undergrundsblade, der udkom under stor fare for straf fra den tyske besættelsesmagt.

Lige nu er ytringsfriheden i Danmark og andre vestlige lande også under pres. For eksempel når islamister truer og angriber tegnere, der tegner profeten Muhammed eller kritiserer islam. Disse angreb har ført til, at mange aviser ikke længere viser tegninger af Muhammed – og at nogle mennesker af frygt for repressalier ikke tør kritisere islam eller gøre grin med islam. Det vil sige, at man af voldelige ekstremister reelt bliver tvunget til at begrænse ytringsfriheden.

Udvidelse af ytringsfriheden

Det er i dag ikke kun i den danske grundlov, at mennesker sikres retten til at kunne sige, hvad de mener. Retten til at udtrykke sig frit er fastslået i flere regler og erklæringer, som de fleste lande i verden støtter. Det gælder for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Ytringsfriheden er altså blevet en ret, der gælder i hele den vestlige verden – og i mange andre lande på Jorden.

I Danmark er ytringsfriheden med årene endda blevet udvidet – bl.a. som følge af ungdomsoprøret i Europa og Nordamerika i slutningen af 1960’erne. I 1969 blev det for eksempel tilladt at vise porno-billeder af nøgne mennesker, der havde sex.

Privatlivets fred

Der er ikke ret mange regler, som bestemmer, hvad man ikke må sige om andre. Men en af dem handler om at beskytte privatlivets fred. Det vil sige, at man har lov til at leve sit liv i fred, uden andres nysgerrige blikke, og uden at f.eks. journalister skriver om det.  Man må for eksempel ikke gå ind i andre menneskers huse eller på deres jord, høre deres telefonsamtaler eller læse deres e-mails for at skaffe oplysninger, med mindre at man har fået lov til det. Man må heller ikke nærmere skrive om eller vise andre menneskers liv hjemme i deres boliger, deres sygdomme, kærlighedsliv, fødsler, dødsfald osv., hvis de ikke vil have det.

Det kan dog godt være i orden at skrive om private forhold, hvis det er i alle folks interesse, at det kommer frem – det kaldes for offentlighedens interesse.

Injurier

Man kan også blive straffet, hvis man uden for en privat sammenhæng siger, skriver eller gør noget, der fornærmer en anden persons ære. Det kaldes for en injurie eller en ærekrænkelse. Injurier er særligt grove angreb på en persons omdømme. Man må ikke beskylde en person for at have begået noget ulovligt, for eksempel at han eller hun er en tyv, hvis personen ikke har gjort det. Man må som udgangspunkt heller ikke tale meget nedladende om andre mennesker, hvis det kan krænke deres ære. Nogle personer – for eksempel politikere og andre, der deltager i samfundsdebatten – må dog tåle mere kritiske og fornærmende udtalelser.

Racisme

Det er også forbudt at sige eller skrive noget, som truer eller håner en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, etniske baggrund, religion eller seksualitet. Det vil sige, at man f.eks. ikke overfor alle andre må håne eller true mænd, fordi de har sex med mennesker af samme køn, eller afrikanere, fordi de har en mørk hudfarve. Det kaldes for racisme. Den regel blev oprindeligt indført i Danmark for at beskytte jøder.

Blasfemi

Man må heller ikke håne eller fornærme en religion, så dem, der tror på religionen, bliver meget krænkede.  Det kaldes for blasfemi. Men for at nogen skal kunne straffes, skal forhånelsen også kunne medføre uro i samfundet. Ingen er siden 1946 blevet straffet for blasfemi i Danmark, og i mange andre landet er regler om blasfemi blevet afskaffet, fordi de aldrig bruges. Praksis i Danmark er således, at myndighederne tillader en fuldstændig fri ret til at kritisere og også gøre grin med religioner.

Ordforklaringer

Ytring: En skriftlig eller mundtlig tilkendegivelse af en mening.

Ytringsfrihed: Friheden til overfor alle at udtrykke sin mening.

Censur: Når en myndighed undersøger eller tilbageholder for eksempel film, aviser, bøger eller breve, før de bliver sendt ud, kaldes det for censur.

Selvcensur: Når en udgiver af for eksempel en avis pålægger sig selv ikke at trykke, f.eks. Muhammed-tegningerne, eller udtrykke en bestemt holdning, kaldes det for selvcensur.

Demokrati: Demokrati er en politisk styreform, hvor alle borgere kan påvirke samfundets udvikling gennem folkeafstemninger eller valg af medlemmer til politiske forsamlinger, der for eksempel vedtager lovene.

Sociale medier: Medier som for eksempel Facebook, Instagram og Twitter, hvor man via internettet kan udveksle information, kaldes for sociale medier.

Ungdomsoprør: Til alle tider har den yngre generation gjort oprør mod den ældre og etablerede generations normer. Betegnelsen ungdomsoprør bruges ofte om det oprør, der begyndte i slutningen af 1960’erne, da mange unge søgte en friere livsstil. Det medvirkede blandt andet til, at kvinderne fik mere ligestilling i forhold til mændene.

Privatliv:Privatlivet er den del af en persons liv, som ikke vedkommer andre, og som ligger udenfor for eksempel det arbejdsmæssige og politiske liv. Det gælder bl.a. personens familie, følelser og seksualitet.

Injurie: Når man krænker en anden person ved falsk at beskylde ham eller hende for noget, som han eller hun ikke er – eller ikke har gjort, begår man en injurie.

Racisme: Man må ikke udbrede en fjendtlig holdning over for grupper af mennesker på grund af deres udseende, kultur eller oprindelse. Det kaldes for racisme.

Blasfemi: Når man gør grin og spotter Gud eller noget, der er helligt, kaldes det for blasfemi.

Kilde: Den danske ordbog

Følg
Jyllands-Posten
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her