*

Det frie ord

Religionskritik har en lang historie

Kritik af religion er ikke noget nyt eller moderne.

Den italienske astronom Galilei måtte i 1633 forsvare sin videnskabelige opfattelse af universet foran den katolske kirke i Rom. Han blev tvunget til at afsværge sine tanker, blev idømt livsvarigt fængsel og kom i husarrest i Firenze. Foto: AP

Det er let at få den tanke, at der i disse år foregår en ny kamp om religion; nemlig om religion må kritiseres frit. Og det er rigtigt, at der er angreb på religionens rolle i det moderne samfund – og angreb begrundet med religion på det moderne samfund.

Men kritik af religion er ikke noget nyt eller moderne. Husk på, at religion altid giver mennesker regler at leve efter. Det er uundgåeligt, at mennesker en gang imellem finder problemer med reglerne, måske fordi de forhindrer dem i at leve det liv, de gerne vil. Gennem det meste af Europas historie finder man derfor eksempler på mennesker og organisationer, der har diskuteret, kritiseret og protesteret mod religion.

Der er dog en forskel. Udviklingen gennem tiden ser ud til at være, at den moderne kritik er af religionen, altså selve troen på noget guddommeligt, mens kritikken historisk set har været mere af kirken, altså af den institution, der formidler religionen.

Mange eksempler

Vi kender dog til kritik af selve religionen helt tilbage fra det gamle Grækenland fra omkring år 500 f.Kr., og fra det gamle Rom fra omkring år 100 f.Kr. Senere kritiserede store europæiske filosoffer som Machiavelli (1500-tallet), Voltaire (1700-tallet) og Karl Marx (1800-tallet) religion for at være ”opium for folket” (som Marx skrev): Noget som magthaverne brugte som redskab til at bevare en undertrykkende magt.

Der er mange eksempler på kritik og protest mod selve kirken. Det mest berømte eksempel er Martin Luthers protest mod bl.a. den katolske kirkes grådighed og korruption, en protest, der førte til en helt ny retning af kristendom; protestantisme.

Særligt mange konflikter har der været mellem videnskab og religion, hvor kirken har måttet tåle voldsom kritik. Et berømt eksempel er den katolske kirkes sag mod astronomen Galilei, som påstod, at det ikke er jorden, men solen, som er centrum i universet – hvilket var modsat det, som biblen fortalte. Galilei tog godt nok fejl, men siden har videnskabsmænd kritiseret religion for at forhindre menneskelig fremskridt. Et eksempel er den videnskabelige kritik af skoler, som ikke vil undervise i evolution.

Møde mellem to religioner

Kritik er langtfra altid fra ikke-religiøse mennesker mod kirken. Forskellige religioner har også kritiseret hinanden voldsomt, f.eks. fordi man er uenige om, hvilken Gud og hvilke regler, man skal følge.

Med globaliseringen efter Anden Verdenskrig har meget kritik været rettet mod ”fremmede” religioners vaner og traditioner, typisk hvor indvandring har medført et møde mellem to religiøse kulturer. Der pågår dag i de vestlige lande en debat om islam, som minder om tidligere tiders debat om kristendommen – og det giver konflikter både i muslimske lande og i lande med muslimske minoriteter. Eksempler er kritik af omskæring, regler for mad, kvinders ligestilling, hvordan man må ytre sig og fordømmelse af homoseksuelle. Selv om debatten om islam dominerer billedet er der også stadig kritik i vestlige lande af kristne traditionelle holdninger som for eksempel modstanden mod abort og prævention og kirkens holdning til homoseksualitet.

I en række muslimske lande som for eksempel Saudi Arabien, Afghanistan og Iran er det helt forbudt at kritisere eller fornærme religionen, og der idømmes strenge straffe for dette. I vestlige lande kan repræsentanter for den kristne kirke og andre religiøse retninger også tage afstand fra religionskritik. Senest er en tegning af Gud på forsiden af det franske satiremagasin Charlie Hebdo blevet kritiseret.

Arbejdsspørgsmål

  1. Diskuter hvorfor der opstår konflikt mellem det moderne vestlige samfund og traditionelle religiøse kulturer.
  2. Find flere eksempler på, hvor religiøse regler strider imod de vestlige samfunds værdier.

Næste kapitel

Quiz om ytringsfrihedens historie

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her