*

Det frie ord

Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Mange steder i den muslimske verden blev der protesteret mod Muhammed-tegningerne, og mange danske varer blev boykottet. Her brænder støtter til den islamiske gruppe Hamas i 2005 det danske flag under en demonstration i Nablus på Vestbredden.  Foto: Nasser Ishtayeh/AP

Lørdag den 30. september 2005 bragte Morgenavisen Jyllands-Posten i sin kultursektion 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. Forinden havde man både i Danmark og i udlandet set flere tegn på, at bl.a. kunstnere undgik at kritisere islam efter mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh i 2004. Instruktøren stod bag filmen ”Submission”, der kritiserede islam. For eksempel oplyste forfatteren Kåre Bluitgen, at han havde fået nej fra flere tegnere til at illustrere Muhammed i sin bog ”Koranen og profeten Muhammeds liv”.

Der findes ikke et egentligt billedforbud i Koranen, men traditionen omkring profeten Muhammed (hadith) tilsiger, at man ikke afbilder personer og slet ikke gudebilleder. Mens man inden for shia-islam har flere eksempler på afbildninger – også af profeten – holdes traditionen stærkt i hævd hos sunnimuslimerne, der udgør 90 pct af verdens muslimer.

Jyllands-Posten ville teste, i hvor høj grad der fandtes selvcensur i Danmark – altså om danske kunstnere var bange for at kritisere islam, selvom ytringsfriheden gav dem ret til at udtrykke sig, som de ville. Derfor skrev avisen til 42 danske bladtegnere og bad dem tegne ”Muhammed, som du ser ham”. 12 af dem sendte tegninger af profeten, som kom i avisen. I en tekst forklarede Jyllands-Postens daværende kulturredaktør, Flemming Rose, hvorfor avisen trykte tegningerne, og skrev, at i et moderne samfund må enhver være parat til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

Reaktionerne var kraftige. En række danske muslimer gik sammen og krævede, at Jyllands-Posten skulle undskylde og trække tegningerne tilbage. Ambassadørerne fra 11 muslimske lande skrev til daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), og ville have ham til at gribe ind over for Jyllands-Posten. Statsministeren svarede, at regeringen ikke bestemmer over pressen i Danmark, og han afviste ambassadørernes ønske om at holde et møde. Et stort flertal af danskerne bakkede op om Anders Fogh Rasmussens håndtering af sagen.

I en rundspørge svarede flere end hver anden - 56 pct. - desuden, at ytringsfriheden altid skal stå højere end hensynet til religiøse følelser og traditioner. 54 pct. mente, at Jyllands-Posten gjorde det rigtige ved at bringe tegningerne, mens 25 pct. mente, at avisen handlede forkert.

Blandt de mest fremtrædende kritikere fandt man den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V). Han kaldte i et debatindlæg i Berlingske tegningerne “en provokation, der bevidst og aldeles unødvendigt trampede på mange menneskers følelser.” Også den kendte juraprofessor Eva Smith, islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen og den egyptiske ambassadør Mona Omar Attia var stærke modstandere af Jyllands-Postens initiativ.

En række muslimske organisationer ville have Jyllands-Posten straffet, men såvel statsadvokaten som rigsadvokaten afviste, at tegningerne var et brud på loven.

Efter et par måneders kritik og demonstrationer i Danmark rejste delegationer af danske muslimer, bl.a. imamer, til Mellemøsten for at samle international modstand mod tegningerne. Det var medvirkende til, at Danmark i begyndelsen af 2006 blev kastet ud i sin største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.

Flere muslimske lande fordømte tegningerne, og danske varer blev boykottet i store dele af den muslimske verden. Jyllands-Postens redaktioner blev udsat for bombetrusler. På tv kunne danskerne se Dannebrog blive brændt af i voldsomme demonstrationer i mange lande. De danske ambassader i Syrien og Libanon blev sat i brand, og i Indonesien, Afghanistan og Iran var der angreb eller forsøg på angreb på danske repræsentationer. Mindst 150 mennesker skønnes at være blevet dræbt i demonstrationerne i udlandet.

Samtidig støttede mange andre medier Jyllands-Posten i dens ret til at trykke tegningerne. Mindst 143 medier verden over bragte alle 12 tegninger, og tusinder gengav en eller flere af dem.

Undervejs i forløbet først beklagede Jyllands-Posten og undskyldte senere, at avisen – uden at ville det – havde krænket muslimer, men undskyldte ikke for selve tegningerne. Senere er avisprojektet hos både den øverste anklagemyndighed, rigsadvokaten, og i flere retsinstanser vurderet til at være lovligt i forhold til dansk lovgivning.

Muhammed-krisen med dens protester og boykot var stilnet af, et år efter at tegningerne blev bragt. Men så begyndte terrorplaner at dukke op. I de følgende år skred politiet ind over for adskillige enkeltpersoner og grupper, der enten planlagde eller forsøgte at lave blodige angreb på Jyllands-Posten og dens medarbejdere.

Også andre, der havde bragt tegninger af profeten, blev mål for terrorister. I januar 2015 dræbte to mænd 12 personer i et angreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der havde bragt både Jyllands-Postens og sine egne tegninger af Muhammed. En måned senere åbnede en dansk-palæstinenser ild mod et debatarrangement i København, hvor den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks deltog. Vilks slap uskadt, mens en filminstruktør blev dræbt.

10 år efter, at de 12 tegninger blev trykt, udgør sagen stadig en væsentlig motivation for islamister, der vil begå terror i Danmark, vurderer Politiets Efterretningstjeneste.

Arbejdsspørgsmål

  1. Se de to videoer herunder, hvor imam Waseem Hussain og folketingsmedlem Naser Khader forklarer hvert sit synspunkt på karikaturtegningerne af Muhammed.
  2. Diskutér de to synspunkter.
  3. Kan man altid bruge sin ytringsfrihed til at sige, skrive eller tegne, hvad man vil – eller skal man indimellem lade være? Hvorfor?

VIDEO: Waseem Hussain er imod tegningerne

Waseem Hussain er uddannet muslimsk teolog og arbejder til daglig som imam for de indsatte i Vestre Fængsel i København. Han er født og opvokset i Danmark som barn af pakistanske forældre. 

Waseem Hussain har en baggrund som civilingeniør, men gennemgået intensive islamiske studier i bl.a. Jordan. Ved siden af arbejdet som fængselsimam driver Waseem Hussain websitet Haya.dk, hvor han bl.a. besvarer danske muslimers spørgsmål om islam.

VIDEO: Naser Khader er for tegningerne

Naser Khader er uddannet cand.polit og er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han er født i Syrien og kom som 11-årig til Danmark med sin familie.

Under Muhammed-krisen var Naser Khader en af de centrale aktører som fortaler for Jyllands-Postens ret til at trykke de 12 tegninger. I den forbindelse stiftede han netværket Demokratiske Muslimer. Hans stillingtagen førte til dødstrusler fra andre dele af det muslimske miljø, og han har siden levet under politibeskyttelse.

Næste kapitel

Debat Når vi taler om udlændinge

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her