*

Det frie ord

Forskellen på medier i Danmark og den arabiske verden

Danmark har i modsætning til den arabiske verden udstrakt presse- og ytringsfrihed.

Den, som betaler for musikken, har også lov til at bestemme, hvad der skal spilles. Sådan lyder et gammelt mundheld. Og det passer i høj grad på medierne i den arabiske verden.

De, der ejer medierne, og det er som oftest magthaverne, hvad enten det er kongefamilier, diktatorer eller rige forretningsfolk med tætte forbindelser til dem, bestemmer, hvad aviser, radio og tv skriver, oplæser og viser. Og hvad der er lige så vigtigt: hvad de ikke fortæller om.

Selvom den arabiske verden de seneste årtier har oplevet en opblødning i forhold til tidligere tiders censur af især radio og tv med fremkomsten af satellit-tv, er fyring, censur og fængsling af kritiske journalister stadig udbredt.

Tv-nyhedskanaler som Al Jazeera og Al Arabiya har revolutioneret nyhedsdækningen i de arabiske lande, men de er stadig tæt forbundne med deres ejere. Det afspejler sig især i dækning af konflikter i f.eks. Egypten og Syrien, hvor de to stationers dækning afspejler deres ejeres udenrigspolitik. Her er det USA’s præsident, Barack Obama, der interviewes af Al Arabiya.

De fremherskende tv-nyhedskanaler som Al Jazeera og Al Arabiya, der har revolutioneret nyhedsdækningen ved at indføre principper, som at begge parter skal høres i en sag, er begge stadig tæt forbundne med deres ejere. I Al Jazeeras tilfælde Qatars emir i Al Arabiyas tilfælde den saudiske kongefamilie. Det afspejler sig især i dækningen af konflikter som i Egypten og Syrien, hvor de to stationers dækning afspejler deres ejeres udenrigspolitik.

For eksempel var Al Jazeera ekstremt kritisk over for kuppet i Egypten i 2013 mod Det Muslimske Broderskab, som Qatar havde støttet med milliarder af dollars. Al Arabiya derimod støttede åbent kuplederen, general Abdel Fattah al-Sisi. Og det er ikke tilfældigt. Det samme gjorde Saudi-Arabien, der efter kuppet stillede milliarder af dollars i lån til rådighed for det nye militærstyre. Den, som betaler for musikken, har også lov til at bestemme, hvad der skal spilles.

Danske medier har frie forhold

 Sådan var det også engang i Danmark. Men det er som tidligere fortalt længe siden, at Grundloven i 1849 forankrede ytringsfriheden i det nye demokrati. I dag kan man sige og skrive, stort set hvad man vil. I dag er det uhørt, at journalister i Danmark bliver fængslet for noget, som de har skrevet.

Mens den arabiske verden er den mest ufrie i opgørelser over medie- og ytringsfrihed fra organisationer som Reporters Without Borders eller Freedom House, ligger Danmark i top.

Alligevel har de, som betaler musikken, indflydelse på, hvad der spilles. Også i de danske medier.

I de første mange år var danske aviser tæt bundet til politiske partier, hvis holdninger og interesser de afspejlede. Arbejderbevægelsen, som er tæt allieret med Socialdemokratiet, var i mange år en af landets største medieejere. De borgerlige aviser var derimod ejet af banker og industrialister, der støttede højre side i Folketinget, det danske parlament.

De danske aviser er stadig delt op i borgerlige og venstreorienterede, men det er ikke så udpræget som tidligere. Og de fleste aviser ejes af fonde eller af private, der ønsker at tjene penge. Da f.eks. Jyllands-Posten er ejet af en fond – og ikke et selskab – er det ikke muligt for folk udefra at købe eller overtage avisen. 

Armslængde mellem medier og politikere

Politikerne i Danmark udpeger bestyrelsen for den store radio- og tv-kanal Danmarks Radio, men de har ingen direkte indflydelse på journalisternes virke. Foto: Jonathan Bjerg Møller

I Danmark er tv og radio dog stadig domineret af statsejede virksomheder. Især på nyhedsområdet. Bestyrelserne på Danmarks to største tv-stationer, DR og TV 2, udpeges således af Folketingets politikere. Hvad er så forskellen på Danmark og Qatar? Det såkaldte armslængdeprincip. Selvom det er politikerne, der har udpeget bestyrelser, som har ansat direktørerne for tv-stationerne, har de ikke ret til at blande sig i den daglige nyhedsformidling.

I modsætning til i Kairo eller Damaskus kan en dansk minister ikke bare ringe til chefen for Danmarks Radio og kræve en bestemt journalist eller redaktør fyret eller forhindre en historie i at blive offentliggjort. Dette ”armslængdeprincip” skal sikre en uafhængig og kritisk dækning af både regeringen og oppositionen og sikre, at de elektroniske medier ikke misbruger deres indflydelse til at støtte bestemte partier ved valgene.

De private aviser har derimod ret til i kommentarer at give deres holdninger til bestemte partier og sager til kende. Hvilket de også gør. Men alle aviser tilstræber i deres dækning af nyheder og begivenheder at være objektive og høre begge parter i en sag. 

Især aviser har i Danmark spillet en vigtig rolle for demokratiet som forum for den offentlige debat og som en vagthund, der holder øje med magthaverne ved at afdække magtmisbrug og korruption. I den arabiske verden er det en rolle, som i de seneste år er blevet spillet af de sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter. De har vist sig at være særdeles svære at censurere selv for de allermest ihærdige regimer som Saudi-Arabien og Egypten.

Næste kapitel

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her