*

Det frie ord

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

JP/Politikens hus, der bl.a. udgiver aviserne Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, har hovedsæde på Rådhuspladsen i København. For dette mediehus – som for de fleste andre – gælder det, at det foruden at udgive aviser også har en masse digitale udgivelser med tekst, foto og video beregnet til computer, tablet og smartphone. Foto: Finn Frandsen

Her kan du finde nyheder i Danmark

Danmark har tre store dagblade. Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken.  De kaldes ”de seriøse morgenaviser”, men foruden at udkomme som papiravis har de som de fleste øvrige medier i Danmark også en lang række digitale aktiviteter.

Hvem ejer hvem?
  • Berlingske Media A/S udgiver Berlingske, BT og Weekendavisen. Er medejer af Radio24syv.
  • JP/Politikens Hus A/S udgiver Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt den digitale avis Finans.
  • Danmarks Radio ejes af staten, men drives af en bestyrelse, hvoraf nogle medlemmer er udpeget af de politiske partier i Folketinget.
  • TV 2 er et statsligt ejet aktieselskab.

Ekstra Bladet og BT udkommer også i hele Danmark, har kortere artikler og dækker ikke alle emner. I daglig tale kaldes de ”tabloidaviser”.

Information og Kristeligt Dagblad udgives også i hele landet og satser begge på mere specielt stof. De kaldes ”nicheaviser”.

Endelig er der nyhedsmedier, som er målrettet erhvervslivet, f.eks. Børsen – og Finans, der kun findes digitalt.

Weekendavisen er den eneste avis, som kun udkommer én gang om ugen. Den har lange artikler om især samfundsforhold og kultur.

Derudover er der i Danmark mange lokale og regionale aviser, som kun dækker en bestemt del af landet, og gratisavisen Metroxpress, som ligger på togstationer og ved busholdesteder.

Ingen af de danske aviser er ejet af staten, alle har private ejere, og hos alle aviser er der ansat en ansvarshavende chefredaktør, som har ansvaret for, hvad der står i avisen.

Avisens mening står i lederen, mens artiklerne i danske aviser er uafhængige af, hvad avisen mener.

Blandt de tre store morgenaviser anses Berlingske og Jyllands-Posten for at være borgerlige, mens Politiken er mere orienteret mod venstre.

Danmark har to tv-stationer

Danmarks Radio er den ældste og har ikke reklamer. TV 2 opstod i 1988 og har reklamer. Begge tv-stationer er uafhængige, men finansieres delvist af den danske stat.

Her kan du finde nyheder på nettet

Hver station har en masse kanaler under sig.

De vigtigste i Danmarks Radio er DR1 og DR2. På TV 2 er det TV 2 og TV 2 News, som sender nyheder døgnet rundt.

Danmarks største og mest udbredte radio er Danmarks Radio, som har delt kanalerne op, så P1 er meget talende og seriøs, P4 sender regionalt og har mere musik, mens P3 er målrettet de unge med mere moderne musik.

En anden landsdækkende radiokanal er Radio24syv, som udelukkende sender programmer, hvor man taler.

Ud over dem findes der mange private og lokale radiostationer.

Næsten alle medier lægger nyheder ud på internettet. Mange af artiklerne er gratis, mens man skal betale for andre.

Hvad er public service?

I Danmark taler man ofte om ”public service”, som dækker over, at Danmarks Radio skal påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver, blandt andet kan man se udsendelser fra de politiske partiers landsmøder. ”Public service” betyder desuden, at DR skal sikre et stort udbud af udsendelser, så mange synspunkter kommer til orde i radio og tv.

Ifølge radio- og fjernsynsloven skal man sikre kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Information skal være saglig og upartisk, og folk skal have adgang til samfundsinformation og debat. Dansk sprog og kultur har en særlig vigtig stilling.

Deltag i debatten

Danskerne har en lang og rig tradition for at debattere med hinanden. Alle aviser trykker både korte læserbreve og længere kronikker. Derudover er der en livlig debat på avisernes hjemmesider og på deres Facebook-sider.

Du kan selv give din mening til kende ved at skrive et debatindlæg til debat@jp.dk på enten 800 tegn, inkl. mellemrum, eller 1.900 tegn, inkl. mellemrum.

Du skal skrive dit navn og adresse på. Indlæggene bringes både i den trykte avis og på jyllands-posten.dk.

Gode råd til læserbrevet

  • Vær konkret, og skriv din mening.
  • Hvorfor mener du det?
  • Har du en særlig baggrund for at mene det?

Eksempler på læserbreve

Debat: Politi på gaden

Debat: Debatindlæg: Folk tager billeder af mig og deler mig på de sociale medier, som var jeg en sød kanin

Næste kapitel

Forskellen på medier i Danmark og den arabiske verden

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her